Bliv dus med din elektronik

En af de mest downloaded applikationer fra Sony-Ericssons portal

Har du hilst på Aino eller Else? Andre har gennemskuet Apples idé : man skal kunne sige produktets navn. iPhone, iMac, Powerbook. HP’s nye serie af bærbare hedder ENVY og SONYs nye serie af bærbare hedder VAIO.

Navnet er din ven
Tendens er klar: sig navnet, det skal huskes og det skal næsten være så materialiseret at det kunne være navnet på en du holder af og kan omtale som en ven i din omgangskreds. Man kan bare ikke sige W995i på samme måde som Aino eller Android – det sidste er godt nok et styresystem, men det fylder mere end telefonerne i omtale.

Den umulige indkøbsliste
Samsungs fjernsyn er nok noget af det mest hæslige at stå med som markedsføringsmand. Hvordan sælger man lige LE40E78S eller UE46B5070 – skal man kunne huske det som kunde? Heldigvis er også de ved at vende rundt, så kun de mest forretningsrettede produkter hedder ting som B7330, men hvor familievenlige mobiler hedder Omnia og Pixon.

Businesslike er tekniskwise
Omvendt er det klart usexet at gå op i megapixel, wifi, DLNA, 3G, bluetooth 2.0, GPS, capacitiv skærm, UI m.m. hvis ens mobil kan hedde det samme som ens kone. Her er X10 eller X6 (Nokia og Sony-Ericsson har på mærkværdig vis fundet de samme navnetræk) lækre navne, hvor firmanavnet er det man knytter sig til: Blackberry, HTC, Nokia, Sony-Ericsson, iPhone, Android.

Fisketur på din iPhone - En af de applikation som Apple anbefaler

Drik øl på mobilen

Her skal mærket helst signalere noget eksklusivt, som pøblen ikke har adgang til. Det skal vise at man er teknologisk foran, så man kan “sparke dæk” sammen med drengene ved at vise at adressebogen slår direkte op i Google Maps eller en applikation, der kan være en øl, som man via telefonens accelerometer “drikke” en virtuel øl.

Således er de mest downloaded applikationer ikke noget særlig brugbart, men leg og lir: hos Sony-Ericsson er det et program der hedder Fart o matic. En virtuel pruttepude du kan indstille til at sige pruttelyde

iPhone, nu med solnedgang
Et andet godt eksempel er at iPhone ofte markedsføres med visning af et kompas. Undskyld mig, men hvem f*nden har brug for det, når ens telefon har GPS? Skal du se hvor solen går ned inden du inviterer kæresten på aftentur? Svaret er vel bare fordi man kan, som det ellers er i den drengeverden.

Fortæl så for s*tan!!

Per Rystrøm på billedet er en god formidler, men benytter sig ikke nødvendigvis af fortællinger

Der er en for mig at se udbredt misforståelse at storytelling eller fortællinger i virksomheder går ud på at lære ledere at være fortællere. De skal så kunne begå sig på en scene, inddrage sit publikum, tilegne sig fortælletekniske kneb og formmæssige strukturer som gælder for fortællinger. Drop det.

1. Ikke alle ledere er gode til at være fortællere.
2. Lederens fortælling risikere at blive utroværdig, hvis ikke de selv er trygge ved og trænede i formen.
3. En fortælling er en omvendt nyhedstrekant, der begynder med orienteringer og rammer – ofte skal ledere formidle nyheder, som kræver pay-off pr. 1. sekund. Her duer fortællinger ikke.
4. Fortællinger i virksomheder er ofte en genrer som man afbryder med eller bryder ind med – ikke en forceret “nu skal I høre en historie…” ledere er ikke ansat til at underholde, de skal lede og formidle deres ledelse, visioner og mål.

Men storytelling kan noget andet

Skal ledere slet fortælle? Nej, ikke nødvendigvis. De kan lige så godt gøre noget der får andre til at fortælle om det de oplevede – Stein Bagger er et glimrende omend negativt eksempel. Jagten efter at “plante” en fortælling som et springbrædt (Springboard Stories) til ideer, udvikling og kreativitet er fin, men duer bare ikke altid.

Andre måde at storytelle på

Fortællinger er heldigvis mange ting, så man kan tage elementer ud og bruge dem – enten aktivt, proaktivt eller reaktivt.

• Aktivt = du fortæller selv og bruger storytelling som mange af den gamle højskolegarde underviser i
• Proaktivt = du bruger fortællinger som et redskab til fx en proces eller analyse i et andet forløb.
• Reaktivt = du bruger din viden om fortællinger som analyseredskab til at forstå kultur, løsningsmodeller, erfaringer, værdisæt, normer m.m

Elementer

Fortællingens elementer er metafor, allegori, handlingsforløb, konsekvensmorale, historik eller 5 %’s fokus. Der er jo masser af muligheder for ledere eller andre der vil benytte sig af storytellingens glæder.

Maskinernes magt!

Det kan være dyrt ikke at reparere centrale maskiner

Kaffemaskinen har overtaget virksomheden! Ellers rettere effekten af dens defekt har gjort to afdelinger ineffektive. Det lyder drastisk, men følg med her: Det nærmeste drikketrug er kaput. Det betyder at to afdelinger på hhv. 40 og 20 mand nu skal gå to etager ned i kantinen for at få kaffe. Tjo, det er vel ikke så svært – nej, og man får tilmed motion på vejen omend det er sparsomt, og ja man kommer rundt i virksomheden.

(40 +20) x 2,5 x 3
Men fører man regnestykket ud i livet bliver det hurtigt til mange minutters mistet arbejdstid pr. dag. En ansat henter kaffe ca. tre gange i løbet en dag – morgen, før/efter frokost og om eftermiddagen. Der hentes en enkelt kop af gangen. At gå til kantinen tager ca. 1-2 min ekstra + køen er længere, dvs. 2-3 min. forlænget “kaffehentningstid”. Med 60 ansatte er det så 60 ansatte * 2,5 min. * 3 hentninger = 450 ansathentningsminutter = 7, 5 timer pr. dag. Kaffemaskinen er ikke blevet lavet i en uge, dvs. at der er spildt en uges arbejde med at hente kaffe i kantinen.

Kanden er opfundet!
Jo tak, men finessen er at  kantinen har inddraget alle kander, fordi folk havde dem på deres kontor, så der ikke var nogle til møder.

Der kan man se hvordan manglende vedligeholdelse af en kaffeautomat fører til spildt arbejdstid. Se det er en rigtig historie.

Excellent storytelling – Danish mother seeking

Hvem laver filmen? Zentropa, kom så. Danish Mother Seeking bør komme som kortfilm på DR2 snarest muligt. Det er jo helt og aldeles oplagt – hvad skete der før og efter, hvem er faren, hvordan kunne hun, er det virkelig dansk hygge, og hvorfor får vi andre så for lidt – eller har vi misforstået hygge.

Andre er i gang med at lave filmen
Det er da helt og aldeles oplagt at der skal komme en film, og andre er allerede gået igang. Svenskerne har gjort en stor indsats, så de må virkelig savne noget hygge eller mene at de er mænd for at levere den. Visse steder omtalt som “vil du se min falafel” – pas på, hvis den sætning popper op i samtale med en svensker.

Ellers er der jo kun tilbage at skynde sig ind til Dansk Filminstitut og søge nogle støttekroner inden muligheden fortaber sig i glemsel. Man kan også vente og til sidst lave en patchworkfilm af de stumper verden smider ud til fællesskabet.

“Godt du fik et nyt job,” råbes der

Det er vel ok at man viser glæde ved at skifte job, når man har fået det? Men det stiller vel egentlig ens arbejdsgiver i et dårligt lys, når det er på facebook og flere går ind og gratulerer, at man endelig er kommet videre og væk fra sin tidligere arbejdsplads.

Hvis det ligefrem sker med hånende kommentarer om at man scorede dobbeltløn i en periode, og at “så kan de lære det”, så stiller det måske begge arbejdspladser ringe – om ikke andet, så stemning, når man møder dagen efter man har postet det på facebook.

Værd at overveje hvad man skriver hvor og til hvem – som udgangspunkt skal man nok tænke: alle kigger med…også din mor og din chef (hvis ikke de er en og samme).