Træt af humanister?

Jep, jeg er selv en af dem, men efter ferien har jeg fået en lede over humanister, der tror at de skal frelse verden med sandheder, som enten er dybt indlysende, bygger på deres intuition eller ikke har skyggen af data til at underbygge. Den smukkeste sætning var fx til en kommentar om præsentation at – i cirkacitat: ”vi alle jo godt ved at man ikke kan lytte og læse samtidig” …nååh, nej. Det er derfor det er så vanskeligt med undertekster på tv, eller hvad? Endnu bedre er dem der fortsat fastholder at kropssproget udgør 75% af det talte sprog, mmmm nåh ja, det er derfor det er så svært at sælge mobiltelefoner, 75% af budskabet går jo tabt. Den undersøgelse der har skabt det rygte bygger på “likings”, dvs. at folk havde en større procentdel af “kunne lide” personen der talte, hvis de så vedkommende frem for hvis de kun hørte vedkommende. Det siger noget om at billeder kan være mere agiterende for at sælge et produkt end fx radiospots – som vist i øvrigt også er ved at gå døde.

Orv, eller hvad med “vi skal måle kommunikation for at vise at den er vigtig for virksomheden” – flot. Det kan vel ikke være det eneste formål, ellers er det godt nok tyndt, synes jeg. Men der ligger måske en forklaring bag. Jeg skal undlade at henføre citatet til en person, men spørge vedkommende når jeg ser høn.

2 Svar til “Træt af humanister?”


  1. 1 Gunnar Langemark januar 9, 2008 kl. 3:08 pm

    Jeg er også humanist. Måske er vi trætte af humanister fordi vi er de eneste der tager os alvorligt?
    Eller også er det fordi vi hader den lette brigade, der får alle humanister til at ligne uvidende idioter og hindrer at NOGEN humanist bliver taget alvorligt?

  2. 2 daszimmer april 21, 2008 kl. 2:09 pm

    Humanist here as well, og jeg kan kun erklære mig enig:)

    Er også særdeles træt af alle de tolkninger og gæt, der kommer fra forskellige teoretikere uden, at det bygger på konkrete beviser!!

    Give me some god damn PROOF!!!


Læg en kommentar




a

ELKANs Blog

Skrives af Mikael Elkan (Cand. mag. i dansk og kommunikation)

Puls