Så blev jeg i den grad nostalgisk og ja…vel egentlig oprevet, da jeg så hvordan minderne fra ens egen barndom kan styrte i grus, når man tager sønnike med til Zoologisk Museum (mbh), og ser til min gru, at der hvor jeg selv stod 110 cm høj og kunne vælge mellem en ægte harefod, en hjortefod eller en konkylie (som jeg har endnu mere end 25 år efter) – ja, så har de dælme laver et plastikhav af en gravpladsmontre for dårlig smag og unedbrydeligt bras. Der burde være en lov imod at producere ting, der giver en umiddelbar lystfølelse hos børn til at eje, men som ca. 12 min. senere opfattes som totalt værdiløse eller går i stykker fordi håndsamlet genbrugsplast fra Kina ikke har samme holdbarhed som naturen selv – endsige kan fremkalde de samme følelser, slog det mig – det var jo det! Hvem har en plastikhval eller giraf eller andet, hvor man kan genopdage den og tænke “av, den fik jeg da jeg var med mor/far på…!” Nix, det sker vist ikke så tit, eller har du en yndlingsplaystation eller en yndlingsmobil? Elektronik duer heller ikke, det mister sit liv når batterierne dør ud, eller der kommer en opdatering.
Så næste gang familien skal se på døde dyr, så tager jeg min konkylie med og fortæller dem om hvordan verden ser ud for folk, der gerne vil mindes om deres eget liv. Som Rilke skrev det: vores hukommelse bor i tingene – bare ikke i plastik og elektronik. Ugh. Zoologisk have(r) er i øvrigt ikke meget bedre.
Helt enig i de skuffende oplevelser på div. steder. De er pinlige! Men kan da foreslå dig at besøge Randers Regnskov eller bare tage en tur i skoven eller til stranden, evt. til en både-/skudehavn, hvor der altid sidder nogle gamle, garvede knarke på molen. De vil ofte gerne fortælle og man kan ofte også få at se, hvordan friskfangede fisk behandles. Man kan også fiske efter krabber og andre dyr. Hvis man er rigtig heldig kan man også – for billige penge – købe fisk med hjem. Prøv det – og boykot de støvede, forældede “mausolæer”!