Velkommen til min blog. Jeg skriver lidt om sprog og kommunikation, hverdagen, medier, ledere og den verden jeg ellers bevæger mig rundt i. Det er fortsat et forsøg fra min side, som det var da jeg startede.
Den oprindelige tanke med blogs, som jeg husker det, kommer fra et japansk kunstprojekt, hvor muren mellem dagbogen og det offentlige rum blev brudt ned. Nogle huske måske ligefrem JennyCam, hvor en pige – Jenny – havde sat kameraer op overalt i sin lejlighed (undtagen badeværelset). Det handler om at se ind i hinandens verden, liv og tilværelse og få indsigt i livet – andres og dermed vores eget. Der er ingen sandheder andre end de der er der lige nu, som er væk om lidt. Den slags synes jeg er langt mere interessant, men det endelig skridt der fik mig til at blogge, tog jeg, da jeg så sidste runde af det franske præsidentvalg (2007), hvor bloggere havde mere at skulle sige end journalister og andre eksperter, så måtte jeg kaste mig ud i det og finde ud af hvordan det fungerer. Der er jo en mærkværdig tro på at fordi man findes på nettet og står højt på google, så har man også ret – hvorfor det?
Jeg er også ham der skriver elkan.dk, hvis du er stødt på den side før, eller undrede dig over at man kunne læse den samme blog der.
Mvh.
Mikael Elkan (Cand.mag.)
Sparegeden!
I en blog undres der over, hvorfor muslimer er så usikre på deres egen religion, at kan ikke bare kan smile over “sparegrisen”.
Jeg er alvorligt bange for, at udgangspunktet er forkert.
De fleste muslimers forhold til svin, starter så tidligt at de kan opfatte indoktrinering. Svinet er det mest væmmelige og brækfremkaldeldende, som findes. Alle ved, at forbudet mod at spise svinekød stammer fra den gang der var nektriner i kødet, men alligevel kunne kun meget få muslimer finde på at spise svinekød, selv om det er rent, fri for nektriner.
Synes af sparegrisen fremtvinger altså væmmelse, utilpashed.
Mere indviklet er det ikke.
DBH
Bjarne