Kan du overhovedet være en af de bedste? Har du evnerne? Tør du se dig selv i spejlet og sige “jeg er den bedste til det jeg gør, og der findes ingen bedre” – underordnet om du er det eller ej. Du skal bare turde ville være det.
Alt for meget snak og for lidt handling – tænk på det seneste møde du har været til, hvor meget talte I og hvilke handlinger blev der egentlig besluttet skulle udføres, hvem skulle tage sig af dem, var der nogen der stillede sig frem og sagde “jeg er den bedste til det der, den tager jeg” eller var den sædvanlig “5te B dukker hoveder for ikke at komme til tavlen”-leg. Der er dybest set ikke meget forskel på den måde den gamle folkeskole fungerer på og den måde mange virksomheder drives på, når det kommer til at have mere end 3 mennesker samlet i et rum – meninger, holdninger, synsninger, teorier, ideer blablablabla. Afsløring: der gives ingen årskarakterer for at gå til møder.
Gå nu ud og gør noget, få succes og hav det selvom du fejler. Du er den bedste til at være dig og til at gøre det du gør, der er ingen andre, så vær det og gør det. Når du har været det i et stykke tid, så kan du begynde på opgradering: ros dine kollegaer. Næste uhørte skridt, som vi tager senere vil være: ros din chef.



Seneste kommentarer