Posts Tagged 'arbejdsliv'

Arbejdsglæde på dåse – nu med latter

“Ja, og så skal vi have noget arbejdsglæde, noget der kan give os noget arbejdsglæde.” Snakken gik på forskellige tiltag og ja, arbejdsglæde – som der af en eller anden grund synes mangel på af og til – blev et emne. Noget vi skal have.

Hældes på flaske til den skummer
Dertil er der vel kun en ting at sige: arbejdsglæde er ikke noget man køber sig til lige som prostituerede ikke giver et lykkeligt sexliv, men en midlertidig erstatning for drømmen om samme. Arbejdsglæde kommer indefra – ikke fordi man skal springe rundt på væggen og være autoglad, men fordi det vel gælder om at finde ind til de ting, der gør en glad og de ting, der gør en ked.

Det skulle jo gerne være sådan, at når man  står ud af sengen og kigger ned på sine fuzzer, så tænker man “hold da fest en god dag det bliver” og så vandrer blikket op mod horisonten og den dag man går i møde.

Jægeren ud ad vinduet så…
Hvorfor er det at man skal dyrke “speedbåd og grill”-tendensen fra 90′erne hvor alle skulle jerne rundt til teambuilding med jægersoldater, som opbygger en intensitet og spænding, der forsvinder så snart de gør det. Det svære er jo ikke at være glad eller spændt, når der er spænding. Det svære er jo at være positiv, når hverdagen rammer.

Lige så svært er det at vide hvad man skal gøre med de 42 kr. man vinder i Lotto frem for de mange millioner. Jeg vil hellere gå på arbejde med ham eller hende, der kan bruge 42 kr. rigtigt.

Bavian med overskud

Stress er ikke en sygdom

Stress er ikke en sygdom

Man skal kende sin rolle, sine resurser og sine udfordringer. Det var vist de hurtigste pointer Bo Netterstrøm kom med, da jeg hørte ham i går. Netterstrøm havde nogle gode og klare pointer – ikke mindst på forskel mellem mænd og kvinder i forhold til stress. Mænd er bedre til at sige “pyt” og komme videre, til gengæld er kvinder bedre til at inddrage andre og snakke om deres stress end mænd, der går og mugger med det.Så var der dem der tror de kan ændre deres personlighed fra mistroisk og udadvendt til tillidsfuld og afstemt – men den går ikke. Lad være med at bruge penge på det. Østrogen er med til at dæmpe stress, der har kvinderne en fordel, men man skal ikke tage det medicinsk. Det er nemlig ikke det samme som det naturlige østrogen.Netterstrøm om personlighedstyper

Netterstrøm om personlighedstyper

Netterstrøm om personlighedstyper

Skulle du løbe ind i Bo Netterstrøm eller mangler I en til at fortælle om stress, så kommer her de varmeste anbefalinger. Ikke så mange dikkedarer – lægesnak lige ud af posen og på en klar, pædagogisk og forståelig måde med eksempler fra både hverdagen og forskningen.

OG!!! Stress er ikke en sygdom.
Netterstrøm henviste til disse to sider på nettet.


a

ELKANs Blog

Skrives af Mikael Elkan (Cand. mag. i dansk og kommunikation)

Puls