Dansk er fremtidens sprog

Nå for den er han nu blevet tilhænger af DF (“ptøj”). Nej, men når jeg ser på hvad der sker i mit lille vandhul, så er google translate et skridt mod en mere åben verden. Babelstårnet er bygget!! Det er bare fyldt med isolationsceller, hvor Pia “er krig” Kjærsgaard kan sidde i fred og snakke med sig selv.

Vi bliver isolerede
Vi skal ikke frygte at dansk dør, vi skal frygte at vi bliver isolerede og rent teknologisk kommer bagefter fordi dansk som et forholdsvis “lille” sprog ikke understøttes i alle it-systemer eller programmer – fx spil til børn. Her har man i Sverige tilsyneladende taklet det helt anderledes. I stedet for at man ser på om dansk påvirkes, trues eller skal rettes ind i diverse institutioner, så burde man i stedet se på de vilkår for liv dansk har, hvor vi bruger det – litteratur (skøn som fag), musik, manualer, it-systemer, maskinelle oversættere, søgemaskiner, mobiltelefoner, styresystemer. Prøv at oversætte “dashboard” i et it-system?? nej, vel. Det er sgu da der Dansk Sprognævn skal gøre en indsats og ikke diskutere om det skal hedde bjørnetjeneste for en stor tjeneste eller om c nu langt om længe skal ud. Småting, småting, småting. Det virker jo, vi bruger det og hvis ikke, så bruger vi noget andet – vi VIL jo gerne forstå hinanden. Det er et langt større problem med alt det vi ikke forstår, hvor generationer bliver hægtet af og samfundsgabet bliver for stort: og DER KAN vi give sproget skylden.

Hinsidan
Sverige har en lov om at alle gadgets, dimser og dingenoter SKAL have en manual på svensk (det er den forklaring jeg har fået). Bum. Så nemt er det og godt tænkt. Det betyder at et system som spotfiy – et lovprist online musikportal – findes på svensk, fordi man presser i den retning, men ikke på dansk fordi vi sidder på piller navler og diskutere om CBS må hedde det, flot. Det betyder også at når du køber et eller andet forunderligt apparat i DK, så skal du af og til tage til takke med manual på svensk, norsk eller engelsk eller en oversat af en kineser med Google Translate…to late.

Vive la langue
I Frankrig har man gjort det en anelse mere irriterende – især da der er meget få gode franske bands med stærk undtagelse af Christophe Maé – med en lov om at 50% af musik i radioen skal være fransk. Det er måske lige i overkanten, hvor man godt kunne se sig selv i øjnene og sige “har vi noget at byde på eller kan vi købe lady gaga og beyonce?” Men de tør i det mindste gøre en indsats – og så kan man spørge om de diskutere hvorvidt fransk er et truet sprog…??

Bør vi ikke gøre noget mere for at vi alle kan være med rent sprogligt? Kommer Spotify ikke snart på dansk. Eller hvad med Windows Phone 7, som ifølge So Ein Ding, ikke har en dansk app store… på med gebisset Pia. Tøserunden er ovre.

Dansk Sprognævn begår selvmord

Dansk Sprognævn har løftet et tungt blad og blander sig nu i debatten om HVORDAN  vi skal skrive. Man kunne spørge om det ikke er uden for deres område? Skal de ikke bare forholde sig til det og beskrive det – ellers har al debatten om majonæser og rustne bøffer jo ikke været værd at have og vi ville måske stadig skrive lieutenant.

HVAD NU? / What now? / OMG DSN har nederen!
Frygten er at tjat, blogs, facebook og sms fordærver, forvansker eller forvrider det danske sprog til ukendelighed. Og det er interessant, da Dansk Sprognævnets tre hovedopgaver er:

“

at følge sprogets udvikling, fx ved at registrere nye ord

at svare på spørgsmål om dansk sprog og sprogbrug

at fastlægge den danske retskrivning

“

Hvis ens formål er at følge sprogets udvikling, hvorfor skal man så sikre dets stabilitet? Eller er det som at sende mere politi på gaden giver flere kriminelle? hvis man skal fastlægge dansk retskrivning betyder det så også at man skal diktere hvordan folk skal skrive??

Førhen har Dansk Sprognævn blot beskrevet og iagttaget hvordan vi gebærder os, men nu går de så i klinch med danskerne på egen hjemmebane.

Ubegrundet frygt = uvidenhed??

Spørgsmålet er så om de bare er nogle gamle nisser, der hærger rundt i et glashus ude på Amager. I nyere browsere er der fx stavekontrol når man udfylder formularer. Selv underviser jeg på CBS, hvor der er et direkte krav til opgaver om korrekt sprogbrug (at undervisere og censorer så heller ikke selv altid ved hvad det er er noget andet) – dvs. man kan næste ikke betræde nogle steder før det er helt åbenlyst at man skal overholde en samfundsmæssig norm….den som Dansk Sprognævn udstikker, TADAHHH!!!

Så hvem er det egentlig Dansk Sprognævn sigter efter?? Alle håndværkerne? Og hvorfor skal de lære at skrive kuglepen i stedet for kulepind, hvis det passer dem.

Læs en udlægning her:

http://politiken.dk/kultur/1058056/facebook-presser-retskrivningen/

Hvad siger man til nye danskstuderende

For første gang i lang tid mødte jeg igår totalt uforberedt op til et oplæg på 10-15 min. for nye danskstuderende som biopsi fra det virkelige liv. Fantastisk at blive smånervøs igen og være helt zenagtig blank for hvad der skal siges – det slog mig også hvorfor man altid skal fylde tiden ud? Hvorfor ikke bare gøre det kort og præcist. Det forsøgte jeg så.

…og jeg arbejder med
“Hvad kan jeg blive?” var  overskriften “hvem er blevet det” var indgangsbønnen til en gymnasielære, journalist, projektleder (ego) og en ph.d.studerende.  Variationen var stor, jeg var på som tredje mand og undrede mig mest af tiden i de 10 min. hvordan jeg kom uden om at fortælle om mit job – en spøjs konstruktion: fortæl om dit job, så vi ved hvad vi kan lave om 5 år. Måske var det mere en psykologisk forsikring om at man rent faktisk kan blive til noget. Så var det jo lettere at sige: det kan I, alle bliver til noget. Det er hvad man bliver til, der er svært at forudsige og styre.

Elsk dine bøger, ikke din karriere
Hvorfor i det hele taget vælge et studium, hvis ens tanke den første dag 1 er hvad kan jeg blive? Og hvorfor så vælge et studium for at vælge en karrierevej og slås med det – uden at man reelt ved hvad man skal lave, om man kan lide det. Elsk dit studium.

Fagene skal udfordres
Især de gamle støvede fag er nemme at elske. De skal udfordres. Hvorfor er det ikke ok at analysere Jane Aamund eller børnelitteratur, hvorfor kan man ikke læse morgendigte op i danske virksomheder – hvad gør det? Har folk der taler jysk nemmere ved at få et job? Hvorfor tror folk på hvad de clairvoyante siger?

Der er masser af emner og masser af områder. Det er måske ikke så meget hvad man kan blive, men hvad man har lyst til at beskæftige sig med imens man læser. Hvis ikke man laver det man brænder for, så brænder man ud.

Engelsk er for børn

Frygten for at engelsk skal overtage det danske sprog er grænsende til meget fjollet. Mange danskere tror nemlig at de taler er godt, korrekt og rigtigt engelsk, men spørger man en englænder, så vil han eller hun sikkert smile skælmt eller ryste lidt på hovedet med et suk.

Danskere taler et jokerengelsk. Dvs. de bruger ord som de tror de forstår og som betyder lige præcis det HELT rigtige i den situation, men egentlig har de ikke en kinamands chance for at bedømme det. De har nemlig aldrig lært andet end et middelmådigt engelsk og resten gætter de sig til. Hest hedder chavel og sådan går det derudaf, som Storm P. skrev det så smukt.

Engelsk er et jokersprog for danskere, som popsange er det for børn. De synger på deres eget ikkebetydende sprog, som de selv har opfundet og det giver sikkert god mening, eller også er det lige meget. Det giver en rar følelse at sige noget, som man tror er det helt rigtige. Det giver en mindre rar følelse at famle sig frem velvidende at man siger noget vrøvl og sidder og kigger på den spanske menu og skal gætte hvad “huevo” er, hvilket er svært uden den latinske kendskab til ovo (æg).

Tag nu ord som stationcar eller babylift – de findes ikke på engelsk. Det hedder station wagon og carrycot. Vi tilegner os ord, som vi omformer og fordansker. Dansk er en sindstilstand, det findes ikke i sproget. Dansk findes faktisk slet ikke hvis man går det efter i sømmene. Størstedelen af vores ord kommer fra tysk (middel nedertysk), så er der nogle fra latin, græsk, italiensk, fransk, engelsk og oldnordisk, som vel kan siges at være det egentlige danske.

Og skal vi ikke lade Søren Krarup & Co. og snakke oldislandsk i fred, så kan vi andre boltre os i det herlige sproghav af betydninger og meningsløse fjolleord… digge loo digge lei alla titta på mej. Og sådan går det derudaf. Størst af alt er Lars von Triers Breaking the waves – det giver nemlig ingen som helst mening på engelsk.