Posts Tagged 'DF'

Dansk er fremtidens sprog

Nå for den er han nu blevet tilhænger af DF (“ptøj”). Nej, men når jeg ser på hvad der sker i mit lille vandhul, så er google translate et skridt mod en mere åben verden. Babelstårnet er bygget!! Det er bare fyldt med isolationsceller, hvor Pia “er krig” Kjærsgaard kan sidde i fred og snakke med sig selv.

Vi bliver isolerede
Vi skal ikke frygte at dansk dør, vi skal frygte at vi bliver isolerede og rent teknologisk kommer bagefter fordi dansk som et forholdsvis “lille” sprog ikke understøttes i alle it-systemer eller programmer – fx spil til børn. Her har man i Sverige tilsyneladende taklet det helt anderledes. I stedet for at man ser på om dansk påvirkes, trues eller skal rettes ind i diverse institutioner, så burde man i stedet se på de vilkår for liv dansk har, hvor vi bruger det – litteratur (skøn som fag), musik, manualer, it-systemer, maskinelle oversættere, søgemaskiner, mobiltelefoner, styresystemer. Prøv at oversætte “dashboard” i et it-system?? nej, vel. Det er sgu da der Dansk Sprognævn skal gøre en indsats og ikke diskutere om det skal hedde bjørnetjeneste for en stor tjeneste eller om c nu langt om længe skal ud. Småting, småting, småting. Det virker jo, vi bruger det og hvis ikke, så bruger vi noget andet – vi VIL jo gerne forstå hinanden. Det er et langt større problem med alt det vi ikke forstår, hvor generationer bliver hægtet af og samfundsgabet bliver for stort: og DER KAN vi give sproget skylden.

Hinsidan
Sverige har en lov om at alle gadgets, dimser og dingenoter SKAL have en manual på svensk (det er den forklaring jeg har fået). Bum. Så nemt er det og godt tænkt. Det betyder at et system som spotfiy – et lovprist online musikportal – findes på svensk, fordi man presser i den retning, men ikke på dansk fordi vi sidder på piller navler og diskutere om CBS må hedde det, flot. Det betyder også at når du køber et eller andet forunderligt apparat i DK, så skal du af og til tage til takke med manual på svensk, norsk eller engelsk eller en oversat af en kineser med Google Translate…to late.

Vive la langue
I Frankrig har man gjort det en anelse mere irriterende – især da der er meget få gode franske bands med stærk undtagelse af Christophe Maé – med en lov om at 50% af musik i radioen skal være fransk. Det er måske lige i overkanten, hvor man godt kunne se sig selv i øjnene og sige “har vi noget at byde på eller kan vi købe lady gaga og beyonce?” Men de tør i det mindste gøre en indsats – og så kan man spørge om de diskutere hvorvidt fransk er et truet sprog…??

Bør vi ikke gøre noget mere for at vi alle kan være med rent sprogligt? Kommer Spotify ikke snart på dansk. Eller hvad med Windows Phone 7, som ifølge So Ein Ding, ikke har en dansk app store… på med gebisset Pia. Tøserunden er ovre.

Pi(a) K. kvinden de ikke lod sove

Rygterne vil det at Pia K (DF) i sin tid arbejdede sammen med brandfolk i sit hverv som hjemmehjælper. Brandfolkene måtte gerne sove under deres vagt, pga. deres overenskomst, men det måtte Pia ikke, som hjemmehjælper.

Det synes hun var for dårligt, så al den vågne tid brugte hun på at skrive indlæg, lave debat og gå ind i politik….suk. Havde de blot ladet hende sove, så havde verdenen været en anden.

I stedet fik vi den mest følelsesladede politik, der appellerer til danskernes sunde fornuft, som DF definerer den og hellere beskæftiger sig med kamphunde, dommeres bæren af religiøse symboler, burkaer og skyde efter de andre i stedet for selv at komme med noget konkret.

Det største ramaskrig kommer hvis DF (næste gang eller aldrig) kommer i regeringen; så vil der opstå et brølende tomrum, når de selv står på den røde plet og ikke længere kan skyde til måls efter andres holdninger, men selv skal have nogen. Desværre skal vi nok den vej rundt før de selv får mundkurv på og kravler retur i hundehuset, så Dannebrog kan få lov til at vejre i fred over landet uden at skulle “ejes” som bomærke af et politisk parti.

Vuf.

Frisk og Rønn

SÅDAN!! Birthe! Det kan jo ikke passe at man kan lave lovændringer på baggrund af en plakat fra DF, men det lader det til. Der lefles for massernes frygt og især for hvad DF mener danskerne er bange for. Jeg er så ufatteligt træt af at høre Pia Kjærsgaard tage danskerne til indtægt for dette eller hint. “Jeg tror godt danskerne ved..”  – “jeg er sikker på at den danske befolkning…” – “Nu er danskerne jo ikke dumme…”.

Halløjsa Pia: hvad med at du siger hvad du selv mener og lader os andre sige vores egen mening. Her kunne lyndemokrati være på sin plads. SMS-afstemning om lovændringer – bare sådan for at vejre stemningen i befolkningen og tage ordet ud af munden på Pia K.

Birthe Rønn har fat i den lange ende, og det er skandaløst for et demokrati at en politiker ikke kan udtale sig om et politisk emne uden at der skal gives mundkurv på. Hvem var det lige der ville af med smagsdommerne og indførte kanon for demokratiets bastion: kunsten, litteraturen og skuespillet.

Kommer der ikke snart et nyt parti igen? Hvis Birthe Rønn laver et, så har hun min stemme.


ELKANs Blog

Skrives af Mikael Elkan (Cand. mag. i dansk og kommunikation)

Elkan Twitter

Kategorier

Enter your email address to subscribe to this blog and receive notifications of new posts by email.

Join 63 other followers


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 63 other followers