Velfærd er ikke en læge til alle

Når jeg hører politikkerne tale om velfærd og velfærdssamfund, så går diskussion oftest på om der nu er kroner nok i bistandskassen, om der er vuggestuepladser til alle, om der er en læge, når man har brug for det, om der er ventelister på hospitalet – men det er jo kun bagsiden af velfærd.

Velfærd er vel ALDRIG at skulle besøge sin læge, men have råd til at spise sund mad, tid til at løbe og stædighed nok til at stoppe med at ryge. Hvorfor skal velfærd være et sikkerhedsnet for dem det går galt for? Det er her socialkammeraterne fejler og aldrig kommer ind på den rigtige banehalvdel. De taler om støtte og muligheder for den enkelte, som samfundet skal yde; ikke som den enkelte skal yde til.

For mig er det velfærd at folk ringer og afbestiller deres tid til strålebehandling eller røntgen fordi de ikke kan komme, eller hvad der nu er i vejen. Det er ikke om ventelisten er kort – hvad f*nden skal man bruge det til?? Ventetiden på toge kan jo sagtens være kort uden at turen er god.

www.biblioteksvagten.dk – det er velfærd, eller Forfatterskolen, det er velfærd – en skole hvor man lærer folk at skrive i stedet for at de selv brænder for det. Misforstået ydelse i et demokrati, hvor litteraturen er det ypperligste tegn på velfærd. Den skal kunne leve selv. I et diktatur er de første man lukker munden på forfatterne. Velfærd – hør ordet: vel færd, en behagelig rejse. Start med DSB, lav det til velfærd, så fanger vi nok ideen derhen ad.

Hvad ved bilfolket om tog

På Politiken.dk i dag kan man læse at hvis togene kører mere præcist og oftere, så vil de tage toget – men hvor mange af dem aner egentlig noget som helst om togtider??

Togene kører i de travle timer hvert 10 min. i København, så det er ikke så meget det, der er noget i vejen med for mit vedkommende. Problemet er sammenhæng, tid og kroner. I min egen lille verden skal jeg købe alle zoner – det koster en lille tudse med et rødt månedskort, så skal jeg have cyklen med toget – for gør jeg ikke det, så skal jeg lægge 20 min ekstra til min transport, hvis jeg skal fange en bus. Dvs. jeg ville komme op på 1:20 min i transport, hvad jeg kan gøre på 35 min. i bil. Uhhaa, ja en bil koster jo også, men pointen er at den har man jo i forvejen – jeg skal lade den STÅ!! I følge Politikens artikel og reference til undersøgelsen. Hertil kommer at de dage, hvor arbejder hjemme, bruger jeg ikke benzin, men “mister penge” på mit røde togkort!!!

Regnestykket

Bil: maks. 800,- / md. i benzin – vægtafgift, forsikring m.m. skal jeg alligevel betale. = 35 min. transporttid. og ingen tabte udgifter.
Tog: min. 1000,-/md. + evt. cykelkort = 50 - 80 min. transporttid og risiko for tabte udgifter.

Med andre ord: Det offentlige transportsystem i Danmark er forældet, visionsløst, dyrt og langsomt. Hvorfor ikke udvikle et nyt system og så lad være med at lade italienerne lave mere bras. En Ferrari er heller ikke lavet til at køre i det danske vejr.

Artiklen på politiken.dk: http://politiken.dk/indland/article492134.ece 

P.S.: Sjovt at “web 2.0″ gjorde at aviserne pludselig gerne vil gå med til at man laver dybe links til deres artikler. Endnu en grund til at holde igen med respekten over for aviserne.