Mænd der holder døren er…

Manden

Dumme, galante, sexister, mandschauvinister, betænksomme eller bare mennesker? Det er ikke rigtigt til at vide, og det er sådan set en stor del af humlen ved kommunikation og at forstå hinanden i hverdagen. Den der forstår sin modtager har forstået 90% af kommunikation. Problemet er bare at det kan vi hele tiden påberåbe os uden at vi nogensinde finder ud af om vi har ret. Derfor kan kommunikationsprinsesserne vedvarende udstøde et mantra om at ledere er dårlige til at kommunikere: det er måske fordi sådan er det at være leder? Konstant i krydsild og underlagt umulige krav.

Vi konkluderer hele tiden på hinandens handlinger, vi skaber mistro og tillid, vi skaber sammenhæng og mening. Vi skaber ikke alene os selv ved at være nogen, men de personer vi omgiver os med skaber i høj grad de muligheder vi har for at være hvem vi er. De fleste har sikkert prøvet at en ven eller veninde fik ny kæreste og pludselig var vedkommende ændret, anderledes, sagde mærkværdige ting eller ændrede holdninger. Vi er et langt stykke henad vejen ikke andre end dem vi er sammen med tillader os at være. Derfor kan et jobskifte eller blot nye omgivelser være med til at ændre os som mennesker og den måde vi aggerer på. Det skal både ledere og livspartnere have for øje.

Det er på sin vis en forbandelse vores mentale tilstand er placeret i – vi kan ikke frigøre os fra at have en mening om det  der sker omkring os og det der sker omkring os kan ikke lade være med at mene noget om os, eller gøre noget i relation til os. Det gør kommunikation så uendeligt kompleks. Hver gang man tror man rammer rigtigt, så har målet flyttet sig. Men derfor er kommunikation også vigtigt. For det er igennem kommunikation vi kan se hvor vi ønsker stabilitet, hvad der er vigtigt for os og hvilke rammer vi oplever skaber vores identitet og det der giver mest mening i vores liv. Nogle gange sker det jo at både den der holder døren og den døren bliver holdt for, synes det var en god idé. Tænk, hvis der slet ikke var døre nogen kunne holde for andre??

K-man scorer 3,7/3,9

Så har jeg fået taget min “mødom” på en af de famøse K-dage, som Kommunikationsforum afholder og markedsfører med hårdt på deres sider. Jeg skulle tale om dialogmedier – blogs og debatmoduler. Allerede inden var det en succes, da jeg to dage før seancen blev ringet op for at holde det samme foredrag et andet sted. Fantastisk.

I forhold til selve dagen: På fagligt indhold scorede jeg 3,7 og min præsentation fik 3,9. Det er da lidt over middel og lige under toppen på 5, så det er da ikke til at være utilfreds med  

Andre kommentarer var:

• Interessant og relevant viden om blogging.
• Fine eksempler, men jeg manglede værktøjer til at få min egne ting i gang.
• OK, men måske ikke så nyt ovenpå Mads [Richard Møller, red].
• God sammenhæng til den hverdag vi arbejder i.
• Fint med billeder. Men det var også lidt som at blive talt ned til.
• Stor viden om blog. Rigtig gode illustrationer med stof til eftertanke.
• Ikke så relevant, eller meget uddybende.
• God og faglig relevant præsentation, særligt fordi han inddrager en bred erfaring.
• Jeg savnede noget at tage med hjem. 

Gode punkter og pointer, som jeg selvfølgelig må tage med mig. Den med at tage “noget med hjem” – hmmm…ved ikke om det kan lade sig gøre på 45 min. + 15 til diskussion, men det kunne jo godt være lidt bedre. En pointe fra min side var dog, at man skal se på organisationen, behov og formål, dvs. at der ikke VAR nogle generelle regler og “gør sådan”, som man kunne tage med hjem, men at viden om sin virksomhed og brugere skal være med til at skabe beslutningsgrundlaget.

Sjovt med den “at blive talt ned til”. Måske er jeg for meget efter kommunikationsfolket, eller som en god ven siger “man skal ikke p*sse ind i teltet”. Det tillader jeg mig så at gøre en gang imellem. Der skal være lidt motivation til at få gjort rent og ryddet op i de gamle vaner og tanker. Det koster et par tandhjul engang imellem, men gevinsten ved at ryste posen og rive den gamle kommunikationskone rundt i manegen og høre hende brokke sig, er langt større end ulempen der kommer med at lade hende være bænkevarmer og træde de samme partnere over tæerne. Jeg synes godt at vi kan gribe i egen barm og boller, når det gælder om at sætte mål, stille krav og skabe resultater.

Det er for nemt at lave en blog, lægge en artikel på nettet, optage et filmklip eller starte et debatmodul. Kunsten er at vide hvorfor man gør det, hvad det skal bidrage til, og hvordan man bruge resultaterne til noget konkret. Sociolingvistikkerne har et glimrende udtryk, når de kigger på sprog: “Why that now?”. Det kan man godt tage til sig til andre ting.

Tak til NNit for et fedt tip og en kæmpegod idé.