Drop jagten på stavefejl

Især på nettet er der en tåbelig jagt på stavefejl, som dybest set er at skyde forbi den måde mediet BURDE fungere på. Måden man skriver på til trykte tekster er ganske anderledes, end den måde man producerer til nettet: her skal det IKKE gemmes for eftertiden  – med mindre der er tale om lovgivning eller håndbogsagtige artikler, som vi gerne vil kunne kigge tilbage i. Det bevaringsværdige har en helt særlige karakter og ramme.

Produktionen og distribution bør være hurtig,  så det straks er tilgængeligt. Alle skal kunne skrive og producere – at stave korrekt er ikke det samme som at være klog eller vidende – selvom mange gerne så det som ensbetydende. Men grundlæggende er der ingen sammenhæng. 

Så hvorfor skal folk, der ikke er dygtige stavere, som er blevet trådt på verbalt, mentalt eller fysisk igennem deres skolegang fordi de ikke var de bedste, men altid stak ud, som dem der skulle have hjælp, ikke kunne eller mest af alt blev set som et problem, og nogen der tog resurser fra læreren og de andre elever.

Og frem for alt: hvorfor f*nden skal jeg eller andre bruge tid på at læse korrektur på noget, som hvis man kan rette fejlen, har forstået hvad der skulle stå.

Stavefejl handler udelukkende om følelser og sociologisk, territorial afp*sning. Drop det og speed samfundet op med mindst 15%.

Teenagepige på 90 kg og 184 cm

Den slags piger pædofile burde møde på nettet.

Politiet skal til at udgive sig for at være små piger med rottehaler og lårkort, der skal lokke utugigt tænkende voksne mænd i elektroniske fælder på nettet. Hvorfor ikke udbygge det? Lad os få ombyggede Audier og BMW’er på gaderne, der kun er opsat som fælder for biltyve. Eller hvad med politikvinder med halvåbne håndtasker, der fungerer som blåfarvebomber. Eller hvad med at alle biler installeres med lasermålere og splatgeværer, så hvis bilen foran kører for hurtigt, så får den et par skud i måsen – se er det jo bare om at stoppe de biler med farvet bagdel.

Men det bliver da spændende at se politiet kaste sig ud i nye områder – gad vide hvordan de uddanner folk til den slags…?

Hvad er kommunikation…

Hold da op, hvor jeg møder mange hvor de holder fast i at produktet – personalebladet, pjecen, hjemmesiden, talen, stillingsannoncen - i sig selv er kommunikation. Bavl, synes jeg. Kommunikationen er alt det der sker efter og uden om produktet. Hvad nytter det at holde en tale, hvis ikke den rykker folk – eller som Søren Mikkel Berg fra Rhetor siger “Tyren er løs” – så hvis ikke man mærker at den er ude af folden, så er det jo lige meget.

Kommunikationen er ikke produktet, men det kommunikationen gør ved nogen eller for nogen. Jeg synes desværre at alt for mange fokuserer på det produkt man laver i stedet på hvad det gør – som Bonnie Raitt vandt en Grammy på at synge “Let’s give them something to talk about” i 1991.

Måske er det bare nemmere at formidle at man har en lækker/sjov/stor/dyr/anderledes folder, brochure, personaleblad, plakat, men der må både kommunikationssmølferne og direktørerne stramme balderne og pudse brillerne og bruge pengene på noget der giver mening. Ellers rykker kommunikation som fag aldrig ud af startblokken, men forbliver en gang påfuglepippen og pekinggeserbjæffen.