Ja, hvem vil ikke det her:
“Kan du finde terroristen og følge terrornetværk på tværs af lande og regioner?
Så skulle du måske søge en stilling som terroranalytiker i FE. Sektionen for Terroranalyse søger en fuldmægtig 37 timer ugentligt med kendskab til militant sunni-ekstremisme i Østafrika.”
http://www.magisterjob.dk/vis_popup_annonce.dsp?vis=1&adId=61008
Det er vel ok at man viser glæde ved at skifte job, når man har fået det? Men det stiller vel egentlig ens arbejdsgiver i et dårligt lys, når det er på facebook og flere går ind og gratulerer, at man endelig er kommet videre og væk fra sin tidligere arbejdsplads.
Hvis det ligefrem sker med hånende kommentarer om at man scorede dobbeltløn i en periode, og at “så kan de lære det”, så stiller det måske begge arbejdspladser ringe – om ikke andet, så stemning, når man møder dagen efter man har postet det på facebook.
Værd at overveje hvad man skriver hvor og til hvem – som udgangspunkt skal man nok tænke: alle kigger med…også din mor og din chef (hvis ikke de er en og samme).
For første gang i lang tid mødte jeg igår totalt uforberedt op til et oplæg på 10-15 min. for nye danskstuderende som biopsi fra det virkelige liv. Fantastisk at blive smånervøs igen og være helt zenagtig blank for hvad der skal siges – det slog mig også hvorfor man altid skal fylde tiden ud? Hvorfor ikke bare gøre det kort og præcist. Det forsøgte jeg så.
…og jeg arbejder med
“Hvad kan jeg blive?” var overskriften “hvem er blevet det” var indgangsbønnen til en gymnasielære, journalist, projektleder (ego) og en ph.d.studerende. Variationen var stor, jeg var på som tredje mand og undrede mig mest af tiden i de 10 min. hvordan jeg kom uden om at fortælle om mit job – en spøjs konstruktion: fortæl om dit job, så vi ved hvad vi kan lave om 5 år. Måske var det mere en psykologisk forsikring om at man rent faktisk kan blive til noget. Så var det jo lettere at sige: det kan I, alle bliver til noget. Det er hvad man bliver til, der er svært at forudsige og styre.
Elsk dine bøger, ikke din karriere
Hvorfor i det hele taget vælge et studium, hvis ens tanke den første dag 1 er hvad kan jeg blive? Og hvorfor så vælge et studium for at vælge en karrierevej og slås med det – uden at man reelt ved hvad man skal lave, om man kan lide det. Elsk dit studium.
Fagene skal udfordres
Især de gamle støvede fag er nemme at elske. De skal udfordres. Hvorfor er det ikke ok at analysere Jane Aamund eller børnelitteratur, hvorfor kan man ikke læse morgendigte op i danske virksomheder – hvad gør det? Har folk der taler jysk nemmere ved at få et job? Hvorfor tror folk på hvad de clairvoyante siger?
Der er masser af emner og masser af områder. Det er måske ikke så meget hvad man kan blive, men hvad man har lyst til at beskæftige sig med imens man læser. Hvis ikke man laver det man brænder for, så brænder man ud.
Seneste kommentarer