
Det er en myte at kropssprog udgør størstedelen af vores aktive kommunikation. Undersøgelsen gik på noget andet.
-
Undersøgelsen der ligger til grund for tallene gik på “liking”, dvs. hvad folk vurderede som det der gjorde, at de bedst kunne lide den anden samtalepartner. Her var kropssprog det vigtigste. At konkludere at det at kunne lide nogen (hvad det så er) er at kommunikere med dem, er noget af en tilsnigelse.
-
En stor del af vores kommunikation foregår via mail og telefon. En stræben mod “bedre og nemmere” ville have indført webcam i de fleste virksomheder. Med andre ord: hvis tale kun var 7% af vores kommunikation, hvad skulle vi så med alle de mobiler, hjemmesider og mails? Vi ville jo konstant blive misforstået eller slet ikke forstået overhovedet.
-
Man bør overveje hvordan man egentlig har målt de 58%. Sagen er den at en stor del af vores kropssprog og talesprog hænger sammen. Man er fx ikke glad på en vred måde eller omvendt. Vores glæde understøttes af vores fysiske udtryksform. Vi kan derimod blive i tvivl, hvis vi INTET udtrykker, når vi forventer en glæde hos den anden (det er noget helt andet).
Læs mere om myten her:
Seneste kommentarer