Fortæl så for s*tan!!

Per Rystrøm på billedet er en god formidler, men benytter sig ikke nødvendigvis af fortællinger

Der er en for mig at se udbredt misforståelse at storytelling eller fortællinger i virksomheder går ud på at lære ledere at være fortællere. De skal så kunne begå sig på en scene, inddrage sit publikum, tilegne sig fortælletekniske kneb og formmæssige strukturer som gælder for fortællinger. Drop det.

1. Ikke alle ledere er gode til at være fortællere.
2. Lederens fortælling risikere at blive utroværdig, hvis ikke de selv er trygge ved og trænede i formen.
3. En fortælling er en omvendt nyhedstrekant, der begynder med orienteringer og rammer – ofte skal ledere formidle nyheder, som kræver pay-off pr. 1. sekund. Her duer fortællinger ikke.
4. Fortællinger i virksomheder er ofte en genrer som man afbryder med eller bryder ind med – ikke en forceret “nu skal I høre en historie…” ledere er ikke ansat til at underholde, de skal lede og formidle deres ledelse, visioner og mål.

Men storytelling kan noget andet

Skal ledere slet fortælle? Nej, ikke nødvendigvis. De kan lige så godt gøre noget der får andre til at fortælle om det de oplevede – Stein Bagger er et glimrende omend negativt eksempel. Jagten efter at “plante” en fortælling som et springbrædt (Springboard Stories) til ideer, udvikling og kreativitet er fin, men duer bare ikke altid.

Andre måde at storytelle på

Fortællinger er heldigvis mange ting, så man kan tage elementer ud og bruge dem – enten aktivt, proaktivt eller reaktivt.

• Aktivt = du fortæller selv og bruger storytelling som mange af den gamle højskolegarde underviser i
• Proaktivt = du bruger fortællinger som et redskab til fx en proces eller analyse i et andet forløb.
• Reaktivt = du bruger din viden om fortællinger som analyseredskab til at forstå kultur, løsningsmodeller, erfaringer, værdisæt, normer m.m

Elementer

Fortællingens elementer er metafor, allegori, handlingsforløb, konsekvensmorale, historik eller 5 %’s fokus. Der er jo masser af muligheder for ledere eller andre der vil benytte sig af storytellingens glæder.

Arbejdsglæde på dåse – nu med latter

“Ja, og så skal vi have noget arbejdsglæde, noget der kan give os noget arbejdsglæde.” Snakken gik på forskellige tiltag og ja, arbejdsglæde – som der af en eller anden grund synes mangel på af og til – blev et emne. Noget vi skal have.

Hældes på flaske til den skummer
Dertil er der vel kun en ting at sige: arbejdsglæde er ikke noget man køber sig til lige som prostituerede ikke giver et lykkeligt sexliv, men en midlertidig erstatning for drømmen om samme. Arbejdsglæde kommer indefra – ikke fordi man skal springe rundt på væggen og være autoglad, men fordi det vel gælder om at finde ind til de ting, der gør en glad og de ting, der gør en ked.

Det skulle jo gerne være sådan, at når man  står ud af sengen og kigger ned på sine fuzzer, så tænker man “hold da fest en god dag det bliver” og så vandrer blikket op mod horisonten og den dag man går i møde.

Jægeren ud ad vinduet så…
Hvorfor er det at man skal dyrke “speedbåd og grill”-tendensen fra 90′erne hvor alle skulle jerne rundt til teambuilding med jægersoldater, som opbygger en intensitet og spænding, der forsvinder så snart de gør det. Det svære er jo ikke at være glad eller spændt, når der er spænding. Det svære er jo at være positiv, når hverdagen rammer.

Lige så svært er det at vide hvad man skal gøre med de 42 kr. man vinder i Lotto frem for de mange millioner. Jeg vil hellere gå på arbejde med ham eller hende, der kan bruge 42 kr. rigtigt.

Ledelse er kommunikation

Det er det nye mantra inden for mit fag. Godt er det, eller? Problemet er at ingen rigtigt ved hvad de mener med kommunikation, og derfor kan man ikke rigtigt være imod. “Cirkus er kommunikation” – kan man være uenig “Politi er kommunikation” – det er det jo, tilstedeværelse, uniform, attitude, antal, resurser – slet ikke svært ; “kondomer er kommunikation” – igen ja, det er de jo. Man siger noget ved at have et med i byen, på tur eller på ferie, som fx DSB’s reklame slår på.

Det er faktisk slet ikke svært at finde på ting, der er kommunikation. Problemet er at afgrænse noget der ikke er det. Måske er vi bare ovre i at kommunikation er som Heidegger beskriver mening. Vi kan ikke have ikke-mening med noget. Mennesket er en evig fortolkningsmaskine. En maskine der hele tiden forholder sig og forstår. Derfor er det ikke genstanden - lederen, politiet eller kondomet – der er kommunikation, men den gensidige tilstedeværelse at genstanden og den der skal forstå og forholde sig til genstanden.

Det er der kommunikation opstår. Så man kan jo spørge om folk der siger at ledelse er kommunikation overhovedet har forstået hvad både ledelse og kommunikation er…??

Sommertanke – fisk med bar mås

Mooning af tog i Califonien

Fisk eller bar røv. Så kunne jeg ikke dy mig: så at den årlige mooning af Amtrak i Californien lige har fundet sted, og hvor er det dejligt at se: ufarligt, kollektivt, humor, ikke-styret, minus facebook, minus myspace – bare glade mennesker der følger en tradition.

FISH! Or Moon
Den eneste ærgelser man har, er at det ikke er blevet til et system i ledelsesudvikling, som det berømt “Fish”-system, hvor man bliver gladere af at kaste med fish (ikke at forveksle med forsangeren fra Marillion, dem der kan huske ham), som fiskerne i ”Seattle’s world-famous Pike Place Fish Market” hvor de kaster med bestillingerne. Hvorfor ikke moone som moonerne i Kali Forn I A.

Desværre er Center for Ledelse holdt om med at bruge systemet. Det tog dem så 15 år at finde ud af at fisksystemet var en gang merchandisegas (min mening) og en dårlig undskyldning for at kaste med maden. SÅ her kommer det nye system “Moon me”

MOON! or Fish
Jeg vil gerne se en r*vfuld direktører stå ved banelegemet ved Nordhavn (KBH), hvor Center for Ledelse holder til og moone det førstkommende røde DSB-togsæt. Den største bedrift vil være, hvis de gør det af sig selv, det er kun noget de har hørt om fra en ven, de får ingen penge for det, de får ingen ære for det, de stiger ikke løn, og der er ingen der kommer og slikker dem i r*ven – det er nemlig sådan mange folk føler de arbejder til daglig.  God ledelse handler om nogle helt banale ting: skabe en følelse af sammenhold, få folk til at arbejde mod et fælles mål -  det kan være så enkelt som at citere noget nogen har sagt tidligere på et møde og henvise til dem med navn - at få folk til at yde det bedste de kan og sørge for, at folk bliver anerkendt og set på deres arbejdsplads. Her er MOON mindst lige så godt som FISH. Jeg vil i hvert fald hellere arbejde sammen med nogen der tør vise bar røv til en togstamme end folk, der synes, det er en udfordring at kaste med en død torsk.

OG SÅ er det god sommer…salut.