Er tissekonen en kvalifikation

Ja, så kom vi til Nobelprisen og der har nogen talt hvor mange tissemænd, der har fået den og hvor mange tissekoner. Og de to tal er ikke ens. Føj for den. Der er laaaaangt flere tissemænd der har fået en Nobelpris, og det er simpelt hen for dårligt. Hvorfor kan tissekonerne ikke få nogle flere Nobelpriser, helt ærligt.

Eller er det nu så dårligt? Hvorfor har kvindefrigørelsen forandret sig til en ligestillingssnak, der går på antallet af kønsdele frem for evner, kvalifikationer, muligheder…osv. Man bør vel retteligt påpege hvilke kvinder, der kunne komme i betragtning og lave en sammenligning og spørge “hvorfor fik de ikke?”. Det andet minder i den grad om knægten med mørk hud, der til enhver tid kan påberåbe sig “racisme”, hvis der er noget han ikke må eller ikke kan få lov til. Men NOGLE gange, så kommer man bare ikke ind i kondisko eller uden slips – det må ejeren jo selv om, hvilket kombinatorisk vanvid man vil udsætte sine kunder for, hvis det er dem man vil ramme.

Ligestilling handler vel IKKE om at kvinder skal det SAMME som mænd, men om at den lille forskel på trods går at vi bliver behandlet ens – lidt ligesom handikap på en golfbane. Jeg brokker mig ikke over at bagerjomfruer KUN er piger og aldrig drenge, eller at tyrkeren med grøntbiksen ikke ansætter en afrikaner. Hvad rager det mig, hvis piger sælger mere brød bedre, så lad dem om det. Det svarer vel lidt til at Hooters, hvis det kom til Danmark, skulle ansætte hvem som helst – det er jo lidt uden for rammerne. Man skal sikkert også kunne lide kaffe hvis man søger job i Baresso eller ikke være bange for hår, hvis man er frisør og sådan kunne vi blive ved: faktum er at mange ting ikke har noget at gøre med hvad man har mellem benene, men det er altså også en del ting der har, så ligestilling gælder vel begge veje i stedet for at vi skal mundhugges om hvem der har den. Nogle ting er jo sådan fordi fx mænd dropper familie og forpligtelser og helliger sig deres hverv, andre ting skyldes fysik – gælder jo begge køn – andet igen skyldes sikkert helt tredje eller femte ting. Der er sikkert skæv kønsfordeling inden for mange fag – SOSU-assistenter, pædagoger og sygeplejersker har jo en del kvinder, så mænderne må jo lave noget andet.

Vi kan lige tage den med hvorfor børnepenge pr. definition går til moderen, jaa, den skal man lige tænke lidt over.
“Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales til moren. Tilskuddet udbetales til faren, hvis han har forældremyndigheden alene.” – fra borger.dk

Kvinder kommunikerer bedre

Det burde næste være et faktum, men nu siger jeg det altså lige. Mænd skal tage sig sammen, når de er i kommunikationsbranchen for at være mere kommunikationsagtige. Til gengæld skal kvinder lade være med at være som mænd, men bare være som de er – kvinder.

• Kvinder er mere optaget af hvad der bliver sagt end hvornår de får lov til at sige noget.
• Kvinder er mere optaget af at tale sammen end at holde enetale.
• Kvinder er optaget af hvad andre synes om dem – både andre kvinder og andre mænd. mænd synes at de andre kan rende dem, hvis de ikke synes om dem.
• Kvinder tænker på at pakke budskabet ind, så den anden gider høre det. Mænd tror bare at man skal levere et budskab med to streger under, så kan de vel fatte det.
• Kvinder undervurderer sig selv og overvurderer deres omgivelser.  mænd overvurderer sig selv og undervurderer deres omgivelser.
• Kvinder er optaget af at have sociale relationer til andre. Mænd er optaget af sociale relation til dem selv.

Og sådan går det derudaf .-)

Mænd der holder døren er…

Manden

Dumme, galante, sexister, mandschauvinister, betænksomme eller bare mennesker? Det er ikke rigtigt til at vide, og det er sådan set en stor del af humlen ved kommunikation og at forstå hinanden i hverdagen. Den der forstår sin modtager har forstået 90% af kommunikation. Problemet er bare at det kan vi hele tiden påberåbe os uden at vi nogensinde finder ud af om vi har ret. Derfor kan kommunikationsprinsesserne vedvarende udstøde et mantra om at ledere er dårlige til at kommunikere: det er måske fordi sådan er det at være leder? Konstant i krydsild og underlagt umulige krav.

Vi konkluderer hele tiden på hinandens handlinger, vi skaber mistro og tillid, vi skaber sammenhæng og mening. Vi skaber ikke alene os selv ved at være nogen, men de personer vi omgiver os med skaber i høj grad de muligheder vi har for at være hvem vi er. De fleste har sikkert prøvet at en ven eller veninde fik ny kæreste og pludselig var vedkommende ændret, anderledes, sagde mærkværdige ting eller ændrede holdninger. Vi er et langt stykke henad vejen ikke andre end dem vi er sammen med tillader os at være. Derfor kan et jobskifte eller blot nye omgivelser være med til at ændre os som mennesker og den måde vi aggerer på. Det skal både ledere og livspartnere have for øje.

Det er på sin vis en forbandelse vores mentale tilstand er placeret i – vi kan ikke frigøre os fra at have en mening om det  der sker omkring os og det der sker omkring os kan ikke lade være med at mene noget om os, eller gøre noget i relation til os. Det gør kommunikation så uendeligt kompleks. Hver gang man tror man rammer rigtigt, så har målet flyttet sig. Men derfor er kommunikation også vigtigt. For det er igennem kommunikation vi kan se hvor vi ønsker stabilitet, hvad der er vigtigt for os og hvilke rammer vi oplever skaber vores identitet og det der giver mest mening i vores liv. Nogle gange sker det jo at både den der holder døren og den døren bliver holdt for, synes det var en god idé. Tænk, hvis der slet ikke var døre nogen kunne holde for andre??