Det er rigtig rigtig skidt den måde man omtaler deltagerne den ene part i bandekrig og kriminelle miljøer som “indvandrere”. Danskerne glemmer at der er andre grupper af indvandrere, som ikke skaber den (samme) slags problemer. Jeg har en ven, der er indvandrer. Han er englænder. Så har jeg en, der er gift med en indvandrer, hun er canadier. Ingen af dem går med håndvåben eller truer hjemmehjælpere, de er ikke bange for hunde eller folk i uniform. De har ingen krigstraumer eller patriarkalsk opdragelse, og de tilegner sig løbende et glimrende dansk – bl.a. ved at se dansk fjernsyn og omgås indfødte danskere. Så hvad får så medierne til at omtale disse mørkemænd som “indvandrere”, når der nu er så mange andre, der også er det? Det er jo ikke kineserne, thailænderne, englænderne, tyskerne, belgierne, hollænderne, amerikanerne eller flere andre de mener – eller er det? De mener vist nok folk fra Iran, Irak, Tyrkiet og muligvis nogle flere. Det siger de ikke helt præcist, men nogen må tænke det. Jeg gør det af og til, når jeg ser billeder i avisen – og efterhånden også når jeg ikke gør det, og det er rigtig skidt. Men hvem er de, de der indvandrerer?
Den danske stat sover i timen
På mange måder minder statens håndtering af indvandrerdebatten om debatten i andre store folkesager som AIDS, sort arbejde, hastighedsbegrænsning eller andre emner, hvor man egentlig ret godt og præcist ved hvem det drejer sig om, men ingen tør sige det. De færreste er vel egentlig ikke så meget i tvivl om at kasseapparatet hos deres lokale kioskmand mest fungerer som regnemaskine og ikke til lagerstatus eller i forbindelse med at indsamle relevante oplysninger til årsregnskabet. Der kan man så handle hos SvendElleve, hvis man vil sikre sig sine brugerrettede momsindbetalinger – mon ikke det er mere sandsynligt der? Spørgsmålet er så hvordan man boykotter unge mænd, der er mørke i huden, udsteder trusler om død og tæv og skyder folk med hang til motionscentrer og iklædt dynejakker og guldkæder – hvem kan det?? Og er det fedt at være bange for dem alle sammen? Burde de ikke være deres ansvar voksent og se i øjnene at de gør ondt værre, fordi de er med til at sætte et helt folkeslag (og sammenblanding af flere) i samme bås. Hvis det er alle de blå mand, der laver noget forkert, hvordan skal vi så egentlig skelne det fra en holdning til deres hudfarve?? Medierne hjælper ikke til at skabe afstand.
Drenge på tomme drømme
Egentlig er det jo nogle stakkels drenge, der har haft en dårlig barndom, ikke har oplevet kærlighed, ikke har noget fast holdepunkt i tilværelsen og ikke kan efterkomme hverken deres hjemlands eller bolands krav om succes. De har frasagt sig en religiøs succes, dertil er de allerede for fordærvede, og de bliver aldrig læger eller advokater. De er fortabte og har startet deres egen krig, som de i det mindste kan forsøge at vinde.
Det mest “fantastiske” ved hele bandekrigsdebatten er at en ringe brøkdel af 8% af befolkningen i Danmark kan fylde næsten 100% af medierne.
Seneste kommentarer