Go girl, Marlene “storm” Wind

Endelig en forsker som regeringen ikke har hånden op i bagenden og snakker som hånden bevæger sig – et frit menneske, der tør sige det vi alle tænker. Hvorfor f*nden skal man have røg for det?!?? Det fatter jeg simpelt hen ikke. Er regeringen så enøjede at de tror at ALLE danskere mener det er en god idé med 24/7 grænsekontrol. Der er vel andre en dansk tolkeparti der omformulerer alt til noget som “danskere mener” og “jeg er sikker på at danskerne godt kan…” – det kan vi selv, tak. Lad os om det, så kan treenigheden i DF passer deres egne stedmoderblomster og surbundsbed, imens et par af os mener det Marlene Wind siger, så det vil jeg gerne sige: det samme som Marlene. Det er vel egentlig på tide at nogen fortæller dem at l*rt endnu ikke er blevet til guld bare fordi det er en Pia K har lagt. Go girl, Marlene, jeg stiller gerne op med banner og vuvuzela for at holde på dit ord og din ret.

Social Moms (DK only)

Social Moms, den er da klar: moms på at omgås lumske typer og tidligere kriminelle. I det hele taget spekuleres der for lidt i at straffe med andet end fængsel og samfundstjeneste. Hvorfor ikke lægge fængselsmoms på alt andet end dagligvarer og ting til hjemmet? Eller send dem bag i køen på skadestuen. De har jo valgt ikke at følge samfundets regler og goder. Moms er vel en slags kollektiv straf.

Moms på hvad som helst, men fjern den dog for studiebøger – vi skal fremme de elementer der gavner Danmark. Hvad skal de stakkels studerende betale moms  for. I det hele taget er moms et ubrugt politisk redskab, som politikkerne ikke tør pille ved.

Det var i Region H oppe at til borgertopmøde som emne, at man skulle fjerne moms på sunde fødevarer – fx økologiske grøntsager. Staten ville måske miste nogle penge, men “ulighed i sundhed” har siden vist sig at være et faktum, som Danmark ikke kan undslå sig. At fjerne moms fra det som direkte sikre sundhed og dermed i milliardregning til staten burde ligge lige for.

I øvrigt er “social moms” taget fra http://twitter.com/#!/socialmoms tjek det ud

Politik er fodbold for skriftkloge

De sidder klar derude – Peter Blod og Lesbe Christiansen sammen med Olaf Skersild og Lotte Hansen. Finten er stort set den samme som Laudrup, Schmeichel og de andre: de plejede at være i branchen og nu kommenterer de den og interviewer hinanden – journalister, der taler om at gå på arbejde og kommenterer hvad dem de arbejder for laver: mest fordi det hele er lidt fordækt og ingen rigtigt siger hvad de mener.

Nu er du klar til demokrati
Politik er et spil, et spin, som kun de skriftkloge akademikere og sprogtrænede skribenter kan afkode, formidle og forklare for os andre, der sider tilbageblæst i futonen med vidtåbne øjne i ave over al den klogskab, der brøler forbi skærmen med Christiansborg i baggrunden. Det er jo rart at blive holdt i hånden inden man skal ned at stemme på noget/nogen, som medierne og de kloge selv ikke mener, vi har en jordisk chance for at forstå – dette store omfattende spil.

Thyboe tifold bedre
Jeg vil egentlig hellere have Kurt Thyboe til at kommentere, så ved man sg* da at det er en volumniøs gang mundgeiger, der er tommere end slag i luften og lige så formfuldendt planlagt som en hundelort  – men man ved det, lige som elskbarheden var i top hos Ole Michelsen, Dr. Bogart, fordi man bare vidste at franske film var gode og alt med automatvåben var i bund.

Spørger nogen bagefter
Det tragiske er at modsat fodboldkommentatoren, så bliver den politiske kommentator aldrig holdt op imod om de havde ret eller ej. Det er bare kommentarer i bedste børnehavestil om Supermand kan banke Batman, Spidermand eller Hulk – og så er de da beskæftiget lidt med at diskutere det. Eller om Milan nu vinder over Inter eller Man U, men det giver da mening: resultatet kommer! Politik fremstillet i medierne er derfor ikke bedre end en gang EA Games på PS3′en eller Xbox, hvor du selv fantasere om sammensætningen af dit hold og “hvad nu hvis…”. 

Kan vi ikke snart få noget rigtigt demokrati? Hvor vi bliver inddraget i stedet for underholdt. Sæt Bubber, Bonderøven, Anders Lund, Vincent H. og Clement på holdet og ring så med klokken.

Indvandrer? Arrh, pas nu på!

Det er rigtig rigtig skidt den måde man omtaler deltagerne den ene part i bandekrig og kriminelle miljøer som “indvandrere”. Danskerne glemmer at der er andre grupper af indvandrere, som ikke skaber den (samme) slags problemer. Jeg har en ven, der er indvandrer. Han er englænder. Så har jeg en, der er gift med en indvandrer, hun er canadier. Ingen af dem går med håndvåben eller truer hjemmehjælpere, de er ikke bange for hunde eller folk i uniform. De har ingen krigstraumer eller patriarkalsk opdragelse, og de tilegner sig løbende et glimrende dansk – bl.a. ved at se dansk fjernsyn og omgås indfødte danskere. Så hvad får så medierne til at omtale disse mørkemænd som “indvandrere”, når der nu er så mange andre, der også er det? Det er jo ikke kineserne, thailænderne, englænderne, tyskerne, belgierne, hollænderne, amerikanerne eller flere andre de mener – eller er det? De mener vist nok folk fra Iran, Irak, Tyrkiet og muligvis nogle flere. Det siger de ikke helt præcist, men nogen må tænke det. Jeg gør det af og til, når jeg ser billeder i avisen – og efterhånden også når jeg ikke gør det, og det er rigtig skidt. Men hvem er de, de der indvandrerer?

Den danske stat sover i timen
På mange måder minder statens håndtering af indvandrerdebatten om debatten i andre store folkesager som AIDS, sort arbejde, hastighedsbegrænsning eller andre emner, hvor man egentlig ret godt og præcist ved hvem det drejer sig om, men ingen tør sige det. De færreste er vel egentlig ikke så meget i tvivl om at kasseapparatet hos deres lokale kioskmand mest fungerer som regnemaskine og ikke til lagerstatus eller i forbindelse med at indsamle relevante oplysninger til årsregnskabet. Der kan man så handle hos SvendElleve, hvis man vil sikre sig sine brugerrettede momsindbetalinger – mon ikke det er mere sandsynligt der? Spørgsmålet er så hvordan man boykotter unge mænd, der er mørke i huden, udsteder trusler om død og tæv og skyder folk med hang til motionscentrer og iklædt dynejakker og guldkæder – hvem kan det?? Og er det fedt at være bange for dem alle sammen? Burde de ikke være deres ansvar voksent og se i øjnene at de gør ondt værre, fordi de er med til at sætte et helt folkeslag (og sammenblanding af flere) i samme bås. Hvis det er alle de blå mand, der laver noget forkert, hvordan skal vi så egentlig skelne det fra en holdning til deres hudfarve?? Medierne hjælper ikke til at skabe afstand.

Drenge på tomme drømme
Egentlig er det jo nogle stakkels drenge, der har haft en dårlig barndom, ikke har oplevet kærlighed, ikke har noget fast holdepunkt i tilværelsen og ikke kan efterkomme hverken deres hjemlands eller bolands krav om succes. De har frasagt sig en religiøs succes, dertil er de allerede for fordærvede, og de bliver aldrig læger eller advokater. De er fortabte og har startet deres egen krig, som de i det mindste kan forsøge at vinde.

Det mest “fantastiske” ved hele bandekrigsdebatten er at en ringe brøkdel af 8% af befolkningen i Danmark kan fylde næsten 100% af medierne.

Den der blinker lyver, eller…

Jeg er begyndt på en teori om at troværdighed kan opfattes som vores evne til at aflæse antallet af gange en person blinker i løbet af den tid en samtale forløber over.

Antal af blink skulle bl.a. hænge sammen med det niveau af mentalt stress vi er udsat for, dvs. hvor meget du skal tænke dig om for ikke at blive grebet i en løgn. Spørgsmålet er om man kan slutte omvendt, eller om det overhovedet er sandt.

Det er en udbredt tommelfingerregel hos nogle sociologer, at flere blink = løgn. Det viser sig bare ikke at være så entydigt, hvis man læser et par undersøgelser.

 

“Results
The results from this experiment showed that there was a wide range of blinking amounts for the subjects who lied or told the truth. There seemed to be a measurable gender difference, with the boys blinking less than the girls, but not only when they were lying. Another interesting result from this experiment showed girls having a lower increase in the average gender blink rate per minute between liars and truth tellers than boys.

Conclusions/Discussion
The results from this project showed that blinking cannot be used as an indicator for lying. The wide range of blink amounts showed that the number of times a subject blinks depends on that specific person.”

En anden rapport viser det modsatte – Journal of Nonverbal Behaviour (10.1007/s10919-008-0051-0) – som viser at der ER en sammenhæng mellem blink og løgn: “The predicted pattern was found in liars and was strikingly different from the pattern obtained in truth tellers. They showed an increase in eye blinks during the target period compared to the baseline periods, whereas their pattern of eye blinks in the target offset period did not differ from baseline periods. “

Så det er tid til at starte væddemål derhjemme: Obama Vs. McCain. Den der blinker flest gange under debatten taber valget. Hvem tør vædde?