Posts Tagged 'presse'

I øvrigt mener Hans-Jørgen at filmen var god

…helt ærligt er du nu journalistik. Skal vi nu have jeg har set filmen-eksperter og  jeg har smagt kaffe-professorer – det har jo længe været til stede i tv at man spørger de såkaldte “konsekvenseksperter” om “hvad betyder det for dig at…” men nu er journalisterne ved at snige dem ind over alt – længe leve “mediekonvergens” hvor alle skal skrivende journalister skal være eksperter i alle medier og metoder og beherske ingen og intet.

Kabelnedgraverens mening…hvorfor?
Men helt ærligt hvad i alverden er meningen. Må man ikke længere høre den kvalificerede mening fra en seriøs anmelder. Skal vi alle kunne spejle os i anmelderen, en kabelnedgraver fra Svebølle (klik for stort billede).

Mennesker med meninger
I emner hvor det har en direkte konsekvens kan det jo være fint at høre et par synspunkter – det er jo de folk det berører, men i almene emner, som en film, en bryllupskage eller andet inferiørt ophøjet til almenhedens forkvaklede grå, flade horisont, der vil jeg da 1000.000.000 gange hellere høre et menneske med en reel mening end den gang fortovsjournalistik der graves op af brostenene i disse dage. Må vi få Piet van Deurs, Ole Michelsen, Casper Christensen, og Gorm og Gregers  tilbage – på skærmen eller hvor som helst – det er da ærligt og redeligt.

Medier uden ansvar

Man kan mene mangt og meget om mennesker som Anni “plastikpat” Fønsby eller Lars Løkke “om halsen”, men man kan spørge om mediernes selvopfyldende profeti om Løkke og Fønsby ikke er rovdrift på mennesker, der træder frem i offentligheden – er det den slags jagt på menneskers mentale velvære og karrieremæssige sammenbrud, som vi mener medierne skal stå for?

Det er for mig at se en klar overtrædelse når fx Se og Hør skriver om Fønsby græder ud hos mor over sin “deroute” – hvem har skabt den? Ååhh, ja, de viser jo bare sandheden, virkeligheden som den var og er og den skal jo frem. Men vel lige så lidt som en vis minister i ægteskab er homoseksuel eller en tidligere fremstående minister bankede sin kone. Ingen nævnt, ingen glemt. Journalisterne ved hvem de er, men ingen valgte at skrive om det.

Medierne har en grænse – der hvor læserne har deres. Det personlige ansvar på stå først. Må jeg i samme ombæring opfordrer til at smide alle Ud&Se med Hanne-Vibeke Holst i skraldespanden. Se det er ansvar ;-)  


a

ELKANs Blog

Skrives af Mikael Elkan (Cand. mag. i dansk og kommunikation)

Puls