Posts Tagged 'priser'

Hvad ved bilfolket om tog

På Politiken.dk i dag kan man læse at hvis togene kører mere præcist og oftere, så vil de tage toget – men hvor mange af dem aner egentlig noget som helst om togtider??

Togene kører i de travle timer hvert 10 min. i København, så det er ikke så meget det, der er noget i vejen med for mit vedkommende. Problemet er sammenhæng, tid og kroner. I min egen lille verden skal jeg købe alle zoner – det koster en lille tudse med et rødt månedskort, så skal jeg have cyklen med toget – for gør jeg ikke det, så skal jeg lægge 20 min ekstra til min transport, hvis jeg skal fange en bus. Dvs. jeg ville komme op på 1:20 min i transport, hvad jeg kan gøre på 35 min. i bil. Uhhaa, ja en bil koster jo også, men pointen er at den har man jo i forvejen – jeg skal lade den STÅ!! I følge Politikens artikel og reference til undersøgelsen. Hertil kommer at de dage, hvor arbejder hjemme, bruger jeg ikke benzin, men “mister penge” på mit røde togkort!!!

Regnestykket

Bil: maks. 800,- / md. i benzin – vægtafgift, forsikring m.m. skal jeg alligevel betale. = 35 min. transporttid. og ingen tabte udgifter.
Tog: min. 1000,-/md. + evt. cykelkort = 50 - 80 min. transporttid og risiko for tabte udgifter.

Med andre ord: Det offentlige transportsystem i Danmark er forældet, visionsløst, dyrt og langsomt. Hvorfor ikke udvikle et nyt system og så lad være med at lade italienerne lave mere bras. En Ferrari er heller ikke lavet til at køre i det danske vejr.

Artiklen på politiken.dkhttp://politiken.dk/indland/article492134.ece 

P.S.: Sjovt at “web 2.0″ gjorde at aviserne pludselig gerne vil gå med til at man laver dybe links til deres artikler. Endnu en grund til at holde igen med respekten over for aviserne.

Og med kommunikation mener du…?

Så er kommunikationsprisen uddelt! Denne gang gik prisen kun delvist til kampagner – Novozymes og Metro Service. Novozymes klart mest interessant og vel egentlig en vigtig markør for Dansk Kommunikationsforening, at et projekt om intern kommunikation har vundet.

 Til gengæld slipper man ikke helt for at have gode gamle Piet van Deurs i baghovedet, når det gælder kommunikation: “Hvad er det?”

Hvad er det, når vi taler om kommunikation, og frem for alt hvad er det ikke? Er emnet “kommunikation” blot et påskud for at fedte humanister ind i alt. Det mest mærkværdige er at når kommunikation bliver akademisk og analytisk, så fjerner den sig ofte fra den virkelighed den handler om. Den fine og fornemme “strategiske kommunikation” fjerner sig ofte fra hverdagen.

Sandheden er nok desværre at 99% af alle virksomheder burde bruge deres kræfter på at analysere nyhedsbreve, personaleblade og møder, og lære deres ledere grundlæggende mikrosociologi til at kunne aflæse deres ansatte.


a

ELKANs Blog

Skrives af Mikael Elkan (Cand. mag. i dansk og kommunikation)

Puls