Posts Tagged 'skolelærere'

“Hvor står det i Koranen?”

Hvad kunne være bedre for DF og få dem til at fare i flint: Skoler tager religiøse hensyn! Ahh, det luner foran brændeovnen, så er der igen en årsag til at gå til skrivebordet for Pi a K & Co. Dejligt.

Jeg har selv oplevet det i en tid i praktik som skolelærer – mange stier har man betrådt. Historien er: Vi er på en skole på Vesterbro i København. Et par indvandrerforældre er kaldt til samtale på rektors kontor. Der skal tales om at datteren ikke kommer til idræt. Forældrene mener at deres religion gør, at datteren ikke kan bade sammen med andre i klassen. Rektor lytter og ser alvorligt på dem. Herefter tager han Koranen ned fra hylden i reolen bag ham, lægger den bordet og siger: ” Fint, så vis mig hvor det står?”

Forældrene sagde ikke så meget herefter. Resultatet var at datteren kom til idræt og gik i bad, som alle andre.

Spørgsmålet er så om det er en god eller en dårlig historie om sekularisering, og om en rektor, der selv kaldte sin skole for “den sorte skole”, men i øvrigt var dygtig og forstod at håndtere de mange forskellige folkeslag under samme tag.

Hvis skolelærere skrev mere

Abonnerer du også på små virksomheders nyhedsbreve, hvor de fortæller om alt fra at de nu igen har løftet en kuglepen til at bøgen skal fældes. Sjovt at de tror at alt det navlepilleri – sagde hunden – vedkommer andre. Men sjovest er det jo at de egentlig blot skriver om deres arbejde og arbejdsopgaver og deres kunder. TÆNK hvis skolelærere skrev noget mere om hverdagen på en skole på Nørrebro med håndvåben, racisme, trusler, glæder, sejrer, undrer, projekter, skolekomedier og danske stile. Sikke et væld og indsigtsflom i en verden, som alle har en mening om, har stiftet bekendtskab med og som lærerne ikke selv formår at rejse en reel debat omkring og skabe noget konstruktivt. Flere lærere der blogger og skriver nyhedsbreve, tak.

Pædagogger der rocker

De ka’ sgu noget på Fyn. Har den seneste uge holdt 2 foredrag på Fyn for pædagoger om kommunikation, og de kan sgu et eller andet. Det ene sted havde holdt weekendseminar og fest til lørdag morgen, hvor jeg skulle på om formiddagen. Selvom man skulle tro at man var lidt overhængt kl.9.30, så var de der alle på klokkeslæt – måske med afvekslende aktivitet, men dælme hvor de var på og med.

Når jeg siger Fyn, så er det fordi Sjællænderne oftere lægger den tilbagellænede stil for dagen og forventer 2-6 timers underholdning, hvor Elkan burde være fremmødt med fjollet hat og skæve briller. På Fyn forventer de en mand i skjorte, der har tjek på sagerne og kan levere varen. Fyn er fiiin, Sjælland til griiin.

Et af emnerne var de sædvanlige fagkrige med lærerne: så lærere her er udfordringen. Lav noget fagligt for goggerne og lad dem lave noget fagligt for jer, så vil I se hvad har fået med i posen andet end en omgang tørre betterøvspraktik i en vuggestue. Bare fordi man ikke har læsebogssystemer eller klassens time, så er der masser af faglighed og håndværksmesteri i goggerne.

Til gengæld skal goggerne op på barrikaden og stå brask og bram for deres ret til at være en ligeværdig part i samarbejdet mellem skole og hjemmet.

De to institutioner ved selv hvem de er og respekt herfra.


a

ELKANs Blog

Skrives af Mikael Elkan (Cand. mag. i dansk og kommunikation)

Puls