Må man sdave forkert rigtigt

Bogstaverne må gerne vælte.

Så er vi der igen igen. Et par mails er tikket ind om uha da: stavefejl på elkan.dk!! Alarm!! Send ordrevserne og kavalariet fra modersmaalets nazgulkrigere i marken for at finde synderen – hov han er jo der i spejlet. Smilende og bedøvende.

Hvordan må man egentlig skrive på nettet? Eller andre steder for den sags skyld. Må man overhovedet lave sdavefarjl, eller er rammes man af lynet eller oversnobberiets underpræsidium?

Sprogets formål
Det væsentligste formål med sprog er vel egentlig ikke korrekthed, men forståelse. Sprog er en udveksling af verdensbilleder og koordination af virkeligheden. At tale eller skrive til en anden er en umiddelbar accept af individet, men også en test af det fællesskab man indgår i. Diktatur og frihed ligger i sproget og sprogligheden.

Holger DANSKe, sprogjæger i Krarups livregiment
Når stavefejlsjægerne pløjer gennem nationen, så er det med den effekt at finde skyndsomme skabninger eller mindre bemidlede sjæle. Og hvad er egentlig pointe med det. “Vi værner om det danske sprog” brøler de – jo tak, men er det ikke vigtige at vi får sagt hvad vi mener, at der plads til alle, at vi kan tale og skrive frit og i den kadence entusiasmen kommer over os – især med de nye medier, som efterlader tiden som et hult klingende rum bag en sky af hjulspind – skal lavtuddannede enlige mødre sidde og skutte sig af frygt for at taste forkert imens akademikerne meningsstyre landet.

Nej. Skriv løs, skriv fast. Lad djævelene fare i tastaturet og få verden til at gløde af sprog og ord, af lyd og spor efter mennesker med meninger og ikke kun folk med en grøn ordbog og fem års uddannelse.

Engelsk er for børn

Frygten for at engelsk skal overtage det danske sprog er grænsende til meget fjollet. Mange danskere tror nemlig at de taler er godt, korrekt og rigtigt engelsk, men spørger man en englænder, så vil han eller hun sikkert smile skælmt eller ryste lidt på hovedet med et suk.

Danskere taler et jokerengelsk. Dvs. de bruger ord som de tror de forstår og som betyder lige præcis det HELT rigtige i den situation, men egentlig har de ikke en kinamands chance for at bedømme det. De har nemlig aldrig lært andet end et middelmådigt engelsk og resten gætter de sig til. Hest hedder chavel og sådan går det derudaf, som Storm P. skrev det så smukt.

Engelsk er et jokersprog for danskere, som popsange er det for børn. De synger på deres eget ikkebetydende sprog, som de selv har opfundet og det giver sikkert god mening, eller også er det lige meget. Det giver en rar følelse at sige noget, som man tror er det helt rigtige. Det giver en mindre rar følelse at famle sig frem velvidende at man siger noget vrøvl og sidder og kigger på den spanske menu og skal gætte hvad “huevo” er, hvilket er svært uden den latinske kendskab til ovo (æg).

Tag nu ord som stationcar eller babylift – de findes ikke på engelsk. Det hedder station wagon og carrycot. Vi tilegner os ord, som vi omformer og fordansker. Dansk er en sindstilstand, det findes ikke i sproget. Dansk findes faktisk slet ikke hvis man går det efter i sømmene. Størstedelen af vores ord kommer fra tysk (middel nedertysk), så er der nogle fra latin, græsk, italiensk, fransk, engelsk og oldnordisk, som vel kan siges at være det egentlige danske.

Og skal vi ikke lade Søren Krarup & Co. og snakke oldislandsk i fred, så kan vi andre boltre os i det herlige sproghav af betydninger og meningsløse fjolleord… digge loo digge lei alla titta på mej. Og sådan går det derudaf. Størst af alt er Lars von Triers Breaking the waves – det giver nemlig ingen som helst mening på engelsk.

Drop jagten på stavefejl

Især på nettet er der en tåbelig jagt på stavefejl, som dybest set er at skyde forbi den måde mediet BURDE fungere på. Måden man skriver på til trykte tekster er ganske anderledes, end den måde man producerer til nettet: her skal det IKKE gemmes for eftertiden  – med mindre der er tale om lovgivning eller håndbogsagtige artikler, som vi gerne vil kunne kigge tilbage i. Det bevaringsværdige har en helt særlige karakter og ramme.

Produktionen og distribution bør være hurtig,  så det straks er tilgængeligt. Alle skal kunne skrive og producere – at stave korrekt er ikke det samme som at være klog eller vidende – selvom mange gerne så det som ensbetydende. Men grundlæggende er der ingen sammenhæng. 

Så hvorfor skal folk, der ikke er dygtige stavere, som er blevet trådt på verbalt, mentalt eller fysisk igennem deres skolegang fordi de ikke var de bedste, men altid stak ud, som dem der skulle have hjælp, ikke kunne eller mest af alt blev set som et problem, og nogen der tog resurser fra læreren og de andre elever.

Og frem for alt: hvorfor f*nden skal jeg eller andre bruge tid på at læse korrektur på noget, som hvis man kan rette fejlen, har forstået hvad der skulle stå.

Stavefejl handler udelukkende om følelser og sociologisk, territorial afp*sning. Drop det og speed samfundet op med mindst 15%.

Kære ven!? Du bist uno baboon

Falling off...? Affald

Kære ven din oversættelse lugter af en bavians bagdel. Lise Stolle har sendt mig en mail, hun kender mig ikke. Det samme skete forleden i mere kærlige og underkastende termer fra Humai.

Den nye form for spam er født ud af de mange gratis oversættelsesfunktioner.

“Kære ven 
Vi er den huahai selskab, vores hjemmeside: [www.hat-og-briller.dk] Vi primært sælge elektriske product.such som digitale kameraer, mobil, LCD TV, Xbox, Laptops, DV, MP4, GPS, og så on. If du ønsker at købe noget, bedes du kontakte os frit, vores virksomhed vil gerne tilbyde flere rabatter og bedste service over for erhvervslivet samarbejde med dig / dit company. Any anden bekymring er du velkommen til at visite vores website. Please velkommen til at kontakte os på: [...]“

Det er jo altid lidt sjovt og tragisk at forudsigelser fra 90′erne skal gå i opfyldelse: “verdens mest anvendte sprog i fremtiden vil være dårligt engelsk” – som spådommen var i sin tid på DTU (dengang DTH). Fint i tråd med alle de danskere, der tror at de kan tale godt engelsk, og at engelsk er meeeeeget bedre at udtrykke sig på end dansk. Pladder. Det er et tegn på at vi har det bedst med tomme fortolkningspladser i vores sprog, hvor vi senere i samtalen, kan lægge noget betydning ind. Det er langt nemmere, hvis vi ikke 100% selv forstår hvad der bliver sagt, så står vi til ansvar for mindre – eller kan sige “båt you don’t understand”.

 

 

Sundhedsminister og leitergas

I forgårs var det Sundhedsministeren der udtalte sig om “kold”-patienter – eller rygelunger på hverdagsdansk, eller udfoldet Kronisk Obstruktiv Lungelidelse: KOL. Finten her er at de nogle der er inden for faget udtaler det som i Helmuth “Kohl” (tidl. tysk kansler). 

I morges var den der så igen, men blot i en anden skuffe: emnet var lattergas og lightergas i Godmorgen P3.  Pointen her var at både interviewere og interviewede havde vanskeligt ved at udtale det, så man klart kunne høre om det nu var “lattergas” eller “leittergas” der var tale om.

Det er ikke unikt: tendens er klar og inden for de senere år er ord som rider / ridder, rode / rude,  troende / truende og i morges latter / lighter blevet vanskelige at høre forskel på.

Den anden tendens - med Sundhedsministeren – er dog klar. Vores sprog afslører vores relationer. Folk der siger kørestol har som regel prøvet eller kender nogen, der har siddet i en. Folk der ikke har, siger oftere rullestol. KOL (kold) er således noget som fagfolk vil sige, hvor andre vil bruge sin almindelig sprogproduktionsevner og sige ko:l med langt o.