Livvagter på DR = Løver i Kenya

Endnu en succes ruller hen over landet og lægger nationens gader øde, som i de gode gamle dage, hvor Matador og des lige kunne få verden til at gå i stå – måske fordi der kun var en verden ud over den virkelige at kigge ind i. Men det var dengang reklamer var noget eksotisk creme de la creme og OBS! noget nær det tætteste man kom på samme i fjernsynet (hvem kender det i dag).

I dag er det Livvagterne der buldrer og brager ud af fladskærmene med action og lækresmarte kommandoer, lynende blikke og veltrimmede kroppe garneret med samfundskritiske spørgsmål og nye skuespillere, hvis liv vi også skal til at følge med i de parallelle medier, som spinder endnu en virkelighed rundt om den, vi allerede havde.

Det sjove, eller hvordan man nu ser det, er at Livvagterne mest af alt minder om at skulle optage Sir David Attenborough i et studie af løver. De laver cirka nul og fis 21 timer om dagen og så er der noget jagt, slåskamp og ædelse resten af tiden. Bemærk hvordan løver kun meget sjældent skider på tv. Dyr har fået en næste jesuitisk status af umenneskelighed oven i den medmenneskelighed, vi alligevel prøver at skabe til dem. På samme måde drøner livvagterne i fine biler og sort tøj hen over landet og normaliserer en tro på et actionpræget job med masser af lir og lagkage, hvor der i virkeligheden er oceaner af ventetid, meningsløs træning til noget, der forhåbentlig aldrig sker og et konstant årvågent øje i et land, hvor selvmordsbombere – hvis vi havde dem – ville køre i Christianiacykler og råbe “Sæt skatten ned!”

Men nyd det endelig, der kommer snart en ny

The real comedian, please stand up

Hvem har bragt samtlige danske stand-up-folk ind på fjernsynsskærmen? Tæller man Michael Carøe og Peter Kær med fra deres barstol, mikrofon og guitar-tid, så er det helt grelt. Lars Hjorthøj, Casper Christensen, Uffe Holm, Jan Gintberg i et program med 5 stand-uppere. For slet ikke at tale om de programmer, hvor de spiller sig selv, som i Maj & Charlie eller Klovn.

Kan medierne ikke længere selv kan fostrer talent eller skærmvant materiale. Nå, men så er der da heldigvis nogle amerikanske serier på et par danske kanaler som kanal 4 og 5, tv3, tv3+, eller nogle fede mennesker der skal være tynde, eller nogle der udsætter sig selv for smerte, nogle der gerne vil være berømte og nogle der ikke har overvejet at de bliver det, men udstiller sig selv på alle mulige måder – taler om deres livselendigheder, deres sexuelle orientering, parforhold, manglende selvværd eller kunstneriske evner – eller mangel på samme.

Det bedste er næsten dommerpanel-programmer, hvor stemmerne er lagt i armene på seerne, så dommerne behagesygt kan skamrose deltagerne. Det er jo rart – især de dage hvor man ikke har noget liv, eller har sat livet på pause, så man kan følge med i andres, som fra den anden side af skærmen får et liv igennem medierne og tilstedeværelse i offentligheden. Det kropsløse samvær er fuldendt.

Massekommunikation blev i firserne udråbt til den frygtelige fremtid, hvor magten blev firedelt til medierne som den fjerde statsmagt. Den fælde ryger vi vist ikke helt i i Danmark.

Healthcare Channel

Fantastisk vision på vej www.healthcarechannel.dk – medierne tager nye former og farver. De traditionelle tv-kanaler skal vist til at tænke sig om, interessentsamarbejder bliver større og medieovervågning bliver tæt på umuligt, hvis ikke det allerede er det.

Hvor mange sidder og kigger i Infomedia og des lige?? Hvorfor ikke kigge på nettet, blogs, youtube, myspace – det er måske ikke de mest målrettede og bedste indlæg, men de har den højeste autencitet og rammer direkte der hvor de skal. Spørgsmålet er om ikke nedslaget fra en sygeplejerskes blog i kraniekassen er større end når Region Syd – Hovedstaden – Nord..sender en pressemeddelelse på gaden. Spændende fremtid vi går i møde mediewise.

Træt af humanister?

Jep, jeg er selv en af dem, men efter ferien har jeg fået en lede over humanister, der tror at de skal frelse verden med sandheder, som enten er dybt indlysende, bygger på deres intuition eller ikke har skyggen af data til at underbygge. Den smukkeste sætning var fx til en kommentar om præsentation at – i cirkacitat: ”vi alle jo godt ved at man ikke kan lytte og læse samtidig” …nååh, nej. Det er derfor det er så vanskeligt med undertekster på tv, eller hvad? Endnu bedre er dem der fortsat fastholder at kropssproget udgør 75% af det talte sprog, mmmm nåh ja, det er derfor det er så svært at sælge mobiltelefoner, 75% af budskabet går jo tabt. Den undersøgelse der har skabt det rygte bygger på “likings”, dvs. at folk havde en større procentdel af “kunne lide” personen der talte, hvis de så vedkommende frem for hvis de kun hørte vedkommende. Det siger noget om at billeder kan være mere agiterende for at sælge et produkt end fx radiospots – som vist i øvrigt også er ved at gå døde.

Orv, eller hvad med “vi skal måle kommunikation for at vise at den er vigtig for virksomheden” – flot. Det kan vel ikke være det eneste formål, ellers er det godt nok tyndt, synes jeg. Men der ligger måske en forklaring bag. Jeg skal undlade at henføre citatet til en person, men spørge vedkommende når jeg ser høn.