Når nu facebook forsvinder…

Kan man nu stole på at facebook bliver, hvis man satser på det som virksomhed, eller lægger hele familiegalleriet ind? Egentlig ikke. Sådan er tilværelsen jo, ting kommer og ting går. Men forventningen til at noget gratis også er noget evigt, lurer lidt i horisonten. Vi kan ganske enkelt ikke forstå at noget, som vi synes er smart, men ingen har betalt eller bestilt pludseligt forsvinder – selvom det jo reelt er en mulighed. Det samme gælder linkedin, friendster, digg it, delicious, flickr, ringo og meget mere. Vi sætter vores lid til at tingene er der, men det er straks værre hvis man skal rådgive direktionen eller sige at det skal være en stratgisk satsning for familien.

Hvem lægger alle sine cdér på en iPod eller computeren og smider dem alle sammen ud bagefter? Nogen gør, for sådan en harddisk, den  er jo evig? Næ, det er den ikke. Det er jo teknik og det går i stykker – godt nok først efter laaaaaaaang tid, men i stykker går det. Så her ligger der en overraskelse i ude i fremtiden. Cd’er har en levetid på 10-20 år, så har man gemt alle sine familiefotos for eftertiden på sådan en, så har en dårlig taktik. Her er oldemors og -fars s/h-fotoalbum mere driftsikkert.

En ting synes dog sikkert – familie eller virksomhed – måden at tænke medier har rykket sig og måden at bruge medier synes at være på vej og parat til det næste stor teknologiske ryk-ind.

Brevet er dog stadig moderen til al vores beskedoverlevering: ikke-tidslig overlevering af beskeder mellem mennesker.

K-man scorer 3,7/3,9

Så har jeg fået taget min “mødom” på en af de famøse K-dage, som Kommunikationsforum afholder og markedsfører med hårdt på deres sider. Jeg skulle tale om dialogmedier – blogs og debatmoduler. Allerede inden var det en succes, da jeg to dage før seancen blev ringet op for at holde det samme foredrag et andet sted. Fantastisk.

I forhold til selve dagen: På fagligt indhold scorede jeg 3,7 og min præsentation fik 3,9. Det er da lidt over middel og lige under toppen på 5, så det er da ikke til at være utilfreds med  

Andre kommentarer var:

• Interessant og relevant viden om blogging.
• Fine eksempler, men jeg manglede værktøjer til at få min egne ting i gang.
• OK, men måske ikke så nyt ovenpå Mads [Richard Møller, red].
• God sammenhæng til den hverdag vi arbejder i.
• Fint med billeder. Men det var også lidt som at blive talt ned til.
• Stor viden om blog. Rigtig gode illustrationer med stof til eftertanke.
• Ikke så relevant, eller meget uddybende.
• God og faglig relevant præsentation, særligt fordi han inddrager en bred erfaring.
• Jeg savnede noget at tage med hjem. 

Gode punkter og pointer, som jeg selvfølgelig må tage med mig. Den med at tage “noget med hjem” – hmmm…ved ikke om det kan lade sig gøre på 45 min. + 15 til diskussion, men det kunne jo godt være lidt bedre. En pointe fra min side var dog, at man skal se på organisationen, behov og formål, dvs. at der ikke VAR nogle generelle regler og “gør sådan”, som man kunne tage med hjem, men at viden om sin virksomhed og brugere skal være med til at skabe beslutningsgrundlaget.

Sjovt med den “at blive talt ned til”. Måske er jeg for meget efter kommunikationsfolket, eller som en god ven siger “man skal ikke p*sse ind i teltet”. Det tillader jeg mig så at gøre en gang imellem. Der skal være lidt motivation til at få gjort rent og ryddet op i de gamle vaner og tanker. Det koster et par tandhjul engang imellem, men gevinsten ved at ryste posen og rive den gamle kommunikationskone rundt i manegen og høre hende brokke sig, er langt større end ulempen der kommer med at lade hende være bænkevarmer og træde de samme partnere over tæerne. Jeg synes godt at vi kan gribe i egen barm og boller, når det gælder om at sætte mål, stille krav og skabe resultater.

Det er for nemt at lave en blog, lægge en artikel på nettet, optage et filmklip eller starte et debatmodul. Kunsten er at vide hvorfor man gør det, hvad det skal bidrage til, og hvordan man bruge resultaterne til noget konkret. Sociolingvistikkerne har et glimrende udtryk, når de kigger på sprog: “Why that now?”. Det kan man godt tage til sig til andre ting.

Tak til NNit for et fedt tip og en kæmpegod idé.