God sommer

God sommer fra elkan

God sommer fra Elkan

Håber solen skinner der hvor du er, eller at du bare har det rart med at have det som du har det.

Husk: alt det dårlige kommer af sig selv myggestik, brændte bøffer og lunkne øl, så det behøver du ikke bekymrer dig om. Hiv successer op ad hatten og dyrk det du er god til.

God sommer! Vi ses i fremtiden.

Slap du bare af….om 6 mdr er du fyret

Mødte en bekendt i toget. Vi snakkede lidt om løst og fast – jeg om min nye uddannelse som coach, hvilket i sig selv var grænseoverskridende, da det tog tid at tage ordet i min egen mund: coach, lyder lidt som en rytter uden hest, men det har givet mere og mere mening efterhånden, som jeg har prøvet det af.

Nå, min bekendte fortalte mig at de havde en på arbejdet, hvis kone lige var blevet syg af cancer. Endnu et ord, der blot helt gennemtrægnende er sin egen pest i munden på folk – det ændrer sig aldrig. Han kunne ikke arbejde meget og lavede ikke noget pga. hans depressive tilstand, og det generede min bekendte, der er projektleder, som jeg er. Hvad skulle han nu med en der ikke bidrog til projektet, men bare hang og trak timer, der ikke kunne faktureres, men nu gjorde han som ledelsen sagde. De havde givet ham lov til at tage den med ro imens konens sygdomsforløb stod på. Om 6 mdr. når de regnede med at hans kone var igennem det, så havde man alligevel i sinde at fyre ham. Der stoppede min vejrtrækning lige et øjeblik, hvad? Eller nej! Hov? WTF! Det var bare for synd at fyre ham nu?

Først skal du lige igennem din krise, så dukker vi dig igen. Hvilken ledelsesform står det under? Hvorfor ikke netop der give manden 3 mdr med en person, der kunne udvikle ham, se på hele hans liv. Hvem ville ikke gerne have en der hver dag kom og spurgte hvordan du havde det, lagde en plan, så lyset i mørket og troen i tabet, så de små ting, der forsvinder i det buldrende mørke, der falder over ens hjerneaktivitet, når nogen siger cancer om dig, eller en der står dig nær.

Eller hvem ville ikke gerne bare have en chef, der kom og sagde: det her fungerer ikke i længden, vi skal lægge en plan for hvordan vi bedst muligt kommer videre – sammen eller hver for sig. Det kunne da være interessant om man var lige så grundig med at opsige folk, som med at ansætte folk. Eneste sted jeg har hørt om det, var nogle store fyringsrunder i en televirksomhed, men der må være flere, der med stolthed skiber medarbejdere videre i anerkendelse af at man har brugt hinanden til det man kunne. Vi kan ikke alle være høvding Langøre i Legoredo, der har holdt skansen i 30+ år. Nogle af os skal bare videre, men opsigelser og fyringer skal altid være et problem, men hvorfor egentlig?

Intet af det du laver betyder noget med mindre det betyder noget for dig. Og det betyder kun noget, hvis du betyder noget. Betyder kommer af “bedeuten”, at fortolke, forklare, gøre tydeligt. Din gøren betydeliggør dit liv: du viser andre hvad dit liv går ud på. Det er din fortolkning af hvad livet er. Hvorfor ikke også gøre det til hvad dit arbejdsliv betyder? På begge sider af mødebordet. Nogen har 6 mdr. til at komme op med en plan, hvis I læser dette.

Enterprise social notwork

De fleste kan tegne et organisationsdiagram, korrekt? De færreste ved hvad de skal med det i hverdagen; særligt til ens første jobsamtale, ved man ikke helt hvad man skal andet end at nikke pænt, når man får vist det: “Vores afdeling er placeret her under C<x>O, og vi refererer til…”, “..vores rapporter går til…”, “…vi servicerer…”, “vi leverer…”.

Hierarki bruger vi til at få kontrol. Kontrol for at sikre at man leverer, at man betaler mindre end man tjener, at ens service er ok… osv. Men hierarki har også den effekt at vi har to midler, der kommer i kølvandet på hierarkiet: pisk eller gulerod. Hvis du leverer til tiden, så får du en bonus. Hvis du ikke leverer til tiden, så får du en straf. Det gør også vi meget sjældent er optaget af det store: hvorfor?

Hierarki med pisk / gulerod gør at vi ved, hvad vi skal rose folk for, og hvad de skal piskes for…hvis de GØR eller IKKE GØR. Problemet i den moderne virksomhed er at vi arbejder endnu mere på tværs og som en organisme, og vores videns- og uddannelsesniveau øges i takt med krav til vores evner til udføre, overskue og fortolke opgaver. Vi er ikke længere tilfredse med at få at vide hvad vi skal gøre – vi har en mening om det vi gør.

Hvordan så?!? Eller hvad betyder det?!

UnBoss eller UniBoss – social kallibrering

Hierarkiet holder os tilbage fra at kommunikere på tværs. Vi er stoler og tror på autoriteter, men glemmer at de kun bestemmer fordi vi gør hvad de siger, og fordi DE siger det. Hvad nu, når den begavede medarbejder slippes løs i et netværk, hvor der ikke længere er den struktur i organisationen, som skaber kommunikation i linjen. Når det ikke kun er lederen, der siger noget, men kollegaer på tværs i organisationen, der siger noget fordi kompetence og erfaring bliver lederskabet – organisationen bliver selvorganiserende og selvledende. Men den kan kun være det, hvis den forstår hvorfor. Hvis ledelse ikke er en anvisning, men en vision, et formål, en guideline.

Firmafacebook + viden = farlig cocktail for ledere

“Firmafacebook” er ikke kun et eller andet system, det er en mentalitet, en ny organisationsform, hvor kommunikation og motivation er det bærende. Vi kan ikke længere være sure på folk, der har gjort noget…jo, det kan vi godt, men de vil komme tættere på os hurtigere. De vil høre vores brok på væggen, som at stå i haven og bande over naboens høns imens han lytter. Det er bare ikke det samme, som hvis man står i sin stue og brokker sig til konen over samme høns – eller hvis man samler stemmer omkring andres dumheder i en mail eller på det lukkede kontor.

Facebook har vist at grænsen mellem scene og kulisse er sprængt. Næsten ugentligt kommunikeres der så åbent at folk skal ha månedskort til undskyldninger og den lokale håndvask.

Når den tendens kommer ind i danske virksomheder, så skal ledere være klar til en ny måde at lede på, kommunikere på og være medievant på.

Sidste dag før arbejdet kalder

Sidste dag før arbejdet kalder, så skal man til det igen. Hvis du arbejder 8 timer som de fleste andre, så husk at lave noget du godt kan li’ – det kan jo være på mange måder, men tjek lige i spejlet.

Her et klip fra mit “fritidsjob”, som min guitarist, HC sagde: “Jeg har aldrig haft en dårlig dag på arbejdet.” Se der er noget at gå efter:

Glædelig jul og Godt nytår

Glædelig jul

Glædelig jul 2014

Så slukker jeg skriveriet for i år på bloggen og på elkan.dk. Der roder meget på elkan.dk, men nu er der snart styr på omlægning af sitet og aaaaalt det tekniske og slut med mine små håndlavede forsøg. Mere end 1.000 sider skal løftes over i et nyt system, så det bliver nemmere og hurtigere at skrive og holde styr på det hele. Video kommer der også mere af – ja, der har jeg også leget og teknikket mig omkring udstyr og systemer – en lille testvideo jeg lagde op for noget tid siden har passeret de 1.000 visninger, så mere af det.

Fascinerende i øvrigt, så lidt multi medie der er i vores multimedier. Det meste er jo tekst. Først inden for de seneste år har instagram, vine og snapchat givet os lyd billede og tekst i et.

Tak til alle, der er ca. 15.000 der kigger forbi elkan.dk hver måned, så jeg kommer ikke rundt og giver hånd selvom det var muligt at vide hvem I er. Men en e-hånd skal I ha’.

Hvad skal man så med sådan et spritnyt år? Lige præcist det du har lyst til – ikke at du kan, men du skal prøve. Kom væk og ud af det gamle, som en krabbe af sit skjold, vær sårbar i et enkelt moment for derefter at finde din styrke.

Husk: Gør en forskel for dig selv.

Stakkels Jakob

Fædre og fodbold, angst og arbejde. Det skal være så godt, smart, hurtigt, lækkert, perfekt. Eller kan du slappe af og tør du få lidt l*rt på fingrene; det er vel ok at alt ikke er topoptimeret, effektiviseret og strømlinet nice og sygt i top. Det går ud over Jakob:

Jakob er lidt lavere end de andre på fodboldbanen. Han står i målet. Allerede der er den nok gået gal for Jakob, for han står bomstille på stregen og flytter sig ikke rigtigt. Hans forståelse af fodbold er som mange andres omkring 5-6 år.

Der er ikke gået mange sekunder af første halvleg: den første bold går ind. Jakob stod stille, men fik faktisk fat i bolden, men han taber den lidt for store bold baglæns ind i målet imens han hører på sine kammeraters kalden efter bolden – tiden er jo knap. Modstanderne jubler da bolden falder fra Jakobs hænder over stregen. De løber rundt med arme og fingre pengende mod himlen, de er allerede på vej ind i de voksne rækker – de har allerede Ronaldo, Ötzi og Messi på væggen i værelset ved siden af støvede legokasser og iPad-opladeren. Der er gået pænt under 1 af de 7 min. en halvleg varer i en mikrokamp for ’08’ere, men det er allerede nu tydeligt at for Jakob er minutterne hvad sekunder er i en partikelreaktor.

De første råb kommer nu fra fædrene: hold på bolden JAKOB. Og især da pamplonaholdet kommer frem igen: ud i dem, Jakob, du kan godt, gå frem, ser godt ud Jakob, frem når de kommer Jakob, brug hænderne, hænderne. Anden bold går ind. Fædrene mumler på sidelinjen ud i luften, der smiles til hinanden. En enkelt går bare rundt og snakker uden at det helt kan høres, men jeg ved det optimering, effektivisering, fejlfinding, forbedringer, træning han taler om. Ak, ja. Alle ved det.

Nu kommer frustrationen hos holdkammeraterne, to løber ned og går i gang med at tage målmandstrøje og handsker af Jakob, som ikke helt arbejder med projektet, men forholder sig passiv og ser på træneren, der kommer løbende til og siger, at det ikke er de andres tur endnu. Jakob står stadig på mål eller rettere “står i målet”. Lige meget hvad, er det intet af det Jakob har lyst til.

Tredje mål – nu råber kammeraterne også af Jakob og ekkoer team far. Jeg ligger bag målet på et tæppe med min kaffe. Min egen spiller på modsatte bane; men han råber selv når det går godt, og jeg viser himmelfinger i anerkendelse. Jakob står helt stille. “Er det svært, Jakob,” spørger jeg. Han kigger på mig og nikker bare. Han aner ikke hvem jeg er, men vi er enige, det er sgu lidt svært – ikke bare fodbold, men at være Jakob i dag. Jakob er blevet en del af de 5-10 % krav om årlig effektivisering, vækst, optimering, kvalificering, kompetenceforøgelse, efteruddannelse, digitalisering og generel forventning og forbedring og performancemåling, som alle fædre på banen møder til daglig. Jeps, vi er nord for København, og vi er ikke så glade for fodbold, som vi er glade for mål. Det dutter sgu ikke bare at spille og være på banen, som Jakob, man skal være med i kampen og score kassen, score damer og score mål. Ting der ikke kan ses på bundlinjen kan ikke ses. Fjerde bold går ind. Vi skal være glade, så vi er mere produktive, vi skal være veluddannede, så vi er mere produktive, vi skal have fleksible arbejdstider, så vi kan arbejde på vores mest optimale tidspunkter og være produktive og effektive. Og ingen ved hvem der har lavet de regler, det er bare nogen du følger fordi de andre gør det. Du er faktisk så uselvstændig at du ikke tør sige stop fordi dit forkrøblede jeg er bange for at stå helt alene og have det rart. Femte bold går ind.

Men vi kan ikke alle sammen være perfekt normale – det er kun i institutionerne at alt skal strømlines; først i folkeskolen, siden på arbejdspladsen. Men der er bare sådan nogle som Jakob, der ikke er normale på deres måde, og når det nu er alle tosserne, nørderne, og dem der ikke kunne sidde stille i timerne, som I hylder, når de bliver voksne, fordi de bidrager til forskelligheden, BNP’et og ikke tog den slagne vej og blev ingeniør, læge, advokat, elektrosmed, maler, sosu-assistent, men bare var sig selv og gjorde det de var gode til – alt det du ikke gør: så husk at give de andre skylden, holdet, en gang i mellem. Sjette bold går ind. Giv Jakob lidt plads og sig at det er ok; sig at der ligger en voksen mand i græsset og drikker sin kaffe og ser på sin søn og viser himmelfinger, når det går godt, og at han engang var ligesom Jakob; og han har ikke brug for andre målestokke end sin egen. Sig det til ham, når du møder ham.

7-0 på 14 minutter.

Sport vs. Arbejde

I sport er det sådan at:
Når holdet taber, så skyder vi skylden på træneren.
Når holdet vinder, så skyder vi skylden på holdet.

På arbejdet er det sådan at:
Når holdet taber, så skyder vi skylden på holdet.
Når holdet vinder, så skyder vi skylden på chefen.

…hvorfor? Eller er det slet ikke sådan?


ELKANs Blog

Skrives af Mikael Elkan
(Cand. mag., IPMA C)

Mest læste

Elkan Twitter

RSS Elkans Forum

  • Der er opstået en fejl - feedet er sikkert nede. Prøv igen senere.

Følg med…

Enter your email address to subscribe to this blog and receive notifications of new posts by email.

Slut dig til de 559, der følger denne blog

Kontakt

23 96 10 30
Alle hverdage: 08 - 17
weekend: Læg besked.

%d bloggers like this: