Vi blafrer i loddenhed på nettet

Internetlæsere er overfladebehandlede med teflon på øjenæblerne. Ikke nok med at de øjenskøjter rundt i ord og t ekster, de fatter hat af hvor de er og orienterer sig ikke. De er høns på ordmotorvejen efter lukketid.

“Kære Carl-Mar Møller”
Jeg får mails med indledningsbønner som “Kære Carl-Mar” eller “Kære Dansk Sprognævn”. Det skyldes udelukkende at jeg på min side www.elkan.dk skriver om både Carl-Mar Møller og Dansk Sprognævn (siden handler om dansk sprog og kommunikation). Af en eller anden grund undlader folk så at se hvor de er henne i verden, men tror at enhver knap til en mailformular beamer dem derhen i universet, hvor de vil hen.

Ser man på diverse fora, så er det tydeligt at den kontekst læseren orienterer sig efter er sin egen. Det er lige meget med siden, indholdet, adressen, afsender…osv. mig mig mig mig mig mig og mit mit mit mit mit – det er de der tæller. Vi skal ikke tro andet. Internettet er dertil en tidsmaskine, hvor flere år gamle indlæg, kan få nye og vitale svar, som var spørgsmålet stillet i går og ikke i 2002.

Man kalder mig ekspert
Der hvor det bliver rigtig farligt er når folk kontakter mig som EKSPERT inden for et eller andet, der ligger på min hjemmeside – det er jeg ikke, entusiast måske, engageret ja, klare holdninger, meninger og viden, ja – men ekspert: nej. Ved ikke om der er nogen der er det inden for kommunikation og sprog, der i sig selv er så brede fag at man ikke kan favne alt, men altid vil lave et nedslag i det man ved noget om. Det mest irriterende er at katte jo heller ikke kan bestemme om de skal hedde katte, så når først en har sagt “ekspert”, så starter skovbranden.

Google did it to me!
Ekspert baserer sig på: at man ligger nr. 1 på Google. Det er forfærdeligt at sige det. Først i køen er klogest på borgen. Det er en skræmmende naivitet, men også et vidensbegær og mod til at tage fat i hvem som helst, det jo er rart. Tænk på gamle dage, hvor man skulle ringe til forlaget, lede i telefonbogen eller ringe til en eller anden forening for at høre om vedkommende var der. For slet ikke at tale om alle de usynlige eller utilgængelige meningsdannere, der i dag har blogs, hjemmesider m.m. hvor de kan tale frit. Samfundet er pivåbent og alligevel er der ingen der markant nok siger Dansk Folkeparti imod? Og sige: ja, der er et problem. Det er stort. Det er svært, men det skal ikke gøre os hadefulde, fremmedfjendske og lovgive for at ramme specifikke samfundsgrupper. Det er der vi skal vise styrke, imødekommendehed, åbenhed og vilje. Netop fordi vi er danskere og fordi folk der kommer til os og også gerne vil være det, er velkomne til at lære hvordan vi gør det der danskernoget – er der ikke nogen der kunne tænke sådan, sige det og blive hørt?

Demokratisk bombe
Demokratiet er ved at eksplodere i hænderne på os – bogstavelig talt for Jyllands Posten – eller vokse i fuldt flor alt efter hvordan man ser det. Grænsen er ikke nået. Nogle af os er spændte, andre skræmte.

Hvad er du?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: