Er tissekonen en kvalifikation

Ja, så kom vi til Nobelprisen og der har nogen talt hvor mange tissemænd, der har fået den og hvor mange tissekoner. Og de to tal er ikke ens. Føj for den. Der er laaaaangt flere tissemænd der har fået en Nobelpris, og det er simpelt hen for dårligt. Hvorfor kan tissekonerne ikke få nogle flere Nobelpriser, helt ærligt.

Eller er det nu så dårligt? Hvorfor har kvindefrigørelsen forandret sig til en ligestillingssnak, der går på antallet af kønsdele frem for evner, kvalifikationer, muligheder…osv. Man bør vel retteligt påpege hvilke kvinder, der kunne komme i betragtning og lave en sammenligning og spørge “hvorfor fik de ikke?”. Det andet minder i den grad om knægten med mørk hud, der til enhver tid kan påberåbe sig “racisme”, hvis der er noget han ikke må eller ikke kan få lov til. Men NOGLE gange, så kommer man bare ikke ind i kondisko eller uden slips – det må ejeren jo selv om, hvilket kombinatorisk vanvid man vil udsætte sine kunder for, hvis det er dem man vil ramme.

Ligestilling handler vel IKKE om at kvinder skal det SAMME som mænd, men om at den lille forskel på trods går at vi bliver behandlet ens – lidt ligesom handikap på en golfbane. Jeg brokker mig ikke over at bagerjomfruer KUN er piger og aldrig drenge, eller at tyrkeren med grøntbiksen ikke ansætter en afrikaner. Hvad rager det mig, hvis piger sælger mere brød bedre, så lad dem om det. Det svarer vel lidt til at Hooters, hvis det kom til Danmark, skulle ansætte hvem som helst – det er jo lidt uden for rammerne. Man skal sikkert også kunne lide kaffe hvis man søger job i Baresso eller ikke være bange for hår, hvis man er frisør og sådan kunne vi blive ved: faktum er at mange ting ikke har noget at gøre med hvad man har mellem benene, men det er altså også en del ting der har, så ligestilling gælder vel begge veje i stedet for at vi skal mundhugges om hvem der har den. Nogle ting er jo sådan fordi fx mænd dropper familie og forpligtelser og helliger sig deres hverv, andre ting skyldes fysik – gælder jo begge køn 🙂 – andet igen skyldes sikkert helt tredje eller femte ting. Der er sikkert skæv kønsfordeling inden for mange fag – SOSU-assistenter, pædagoger og sygeplejersker har jo en del kvinder, så mænderne må jo lave noget andet.

Vi kan lige tage den med hvorfor børnepenge pr. definition går til moderen, jaa, den skal man lige tænke lidt over.
“Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales til moren. Tilskuddet udbetales til faren, hvis han har forældremyndigheden alene.” – fra borger.dk

Skriv en kommentar

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑