Kulturkannibalerne kommer!

Hvor mange film er baseret på bøger du aldrig har læst eller købt? Hvor mange tegnefilm, som børn omkring dig har set er baseret på historier, eventyr og fortællinger, der er skrevet i bogform før nogen fandt på at lave dem til film – før nogen fandt på at man kunne lave film.

Spørgsmålet er så nu hvor Apple, Google, Amazon m.få.fl har fået de store briller på $+€ og ingen kulturfølelse har for de små lande eller nogen etik eller idé om kultur, kanon, klasse eller mesterværker, hvem skal så opdage den næste Peter Høeg, H C Andersen, Karen Blixen… De store mediemaskiner tænker på hvad der sælger, ikke på hvad der er godt. Så hvis Søren Ulrik Thomsen er god, tjooeee, bare ikke til at sælge, så han kan lukke r*ven og pakke sine eksistenstristesser ned i skuffedariet eller søsætte dem på Øresund og ikke i Kindleland – bevares alt kan jo få lov til at være der, men hvis vi nu tænker den lidt videre…

Nu på Disney DVD!

Det startede med frigivelse af bogpriser hvilket set fra et skrivebord var en god liberal idé til at løsne et konservativt bogmarked, men problemet var at der var en ideologi uden at nogen havde tænkt over hvilken løsning man fik. Det var jo godt for forbrugerne, at man kunne gå ind i en hvilken som helst boghandel og bytte sin bog – den kostede jo det samme alle steder (det gør Apples produkter i øvrigt også – ligesom Disney film på Disney DVD stort set aldrig afviger, jaaeee det er nemlig en zærlig DVD, eller…?). Problemet var ikke det danske marked, men alt hvad der var uden for det danske marked og at der med en liberalisering følger en mætning af billigt lort først og dernæst kvalitet.

Det er lidt som at søge på nettet og slå op i et leksikon. Når du søger på nettet får du 1.000 opslag på det samme og du vælger det nemmeste og billigeste. Når du slår i et leksikon får du 1 rigtigt opslag og en masse ting du ikke vidste noget om i forvejen – det sidste er at gå til boghandleren, fordi du møder en produktkompetencer, som du ikke finder i Netto eller Superbrugsen, aaahh bliv ikke fornærmede over den: det har I bare ikke der, slut pr*t. Liberaliseringen blev dermed også en degradering af samfundet.

Bliver abonnement fremtiden for bøger?

Netflix ramte rent i starten, der var vist bare ingen danske film, senere kom der danske tekster til populære serier (har jeg hørt, var ikke med fra starten, men har set at de har det i dag), men Danmark på den internationale scene er langt væk, fordi medierne er baseret på at trække millioner af mennesker gennem maskinen før det giver bonus, det er ikke kun Netflix, der er bygget sådan, det er de moderne medier generelt – Spotify, Wimp, Google Play, App Store, Amazon.

Pengene skal tjenes, der er ikke noget ‘free meal’, så billigere betyder bare flere der ser det samme, ellers kan det ikke betale sig. Til gengæld kan man smide konkurrenterne på porten eller reducere dem og så er løbet bare om hvem der holder længst og har det produkt kunderne foretrækker – det er der sikkert en masse chefer der gerne vil tage æren for at have fundet ud af uden at de aner en sk*d om hvorfor.

På den måde trække medierne i den nye, frie kapitaltanke sjovt nok på en mere socialistisk tankegang: alle betaler det samme, og vi er ligeglade med hvad du bruger og hvor meget.

Vejen til succes for både forfatter og forlag bliver lang, da der skal tænkes internationalt før der kommer penge i kassen. Dermed bliver det store hop fra at være en lille undseelig “ingen” til at være verdensberømt både meget stort og meget langt væk. Medierne skeler ikke til en der kunstner, der ikke kan sælge, og der skal nogen til at turde trække det korte strå og satse på at det vokser med tiden – ellers taber vi kulturen på gulvet, hvis mainstream = succes. Og desto længere tid vi venter, desto flere af kulturhimlens søjler falder der om ørerne på os. Det positive kan blive at kunsten kommer levende ud i byens rum for at kunne overleve og være til stede.

For at vi kan sluge kulturen, så går som den lille pige med svovlstikkerne, der ender såååååå sørgeligt, snift, snøft, snabel. Det gør den jo ikke – ikke i HCA’s univers, der kommer hun himlen, og det er godt, bliver ikke bedre. Men for at vi i den moderne, hvide verden skal æde historien, filmen og følelserne har mediernes spektralteori under moderne skærmhimmel (skimmel?) sat scenen så den lille pige dør: Hvad er mere skrækkeligt for os velnærede, veluddannede end en lille fattig pige, der varmer sig ved tændstikkens skrøbelige flamme og drømmer i dens skær til ilden er borte – så flygtigt som dit eget liv. Dut du videre på din iPad, dut dut slut. Banut.