1 mia fluer tager ikke fejl, spis lort.

Udsagnet var engang en god gammel graffiti på Nørrebro et sted på Blegdamsvej. Lige der omkring hvor “stiv pik i Sibirien” huserede. Udsagnet er jo smukt, dengang var der meget smuk, hverdagsfilosofi i skriften på muren. I dag skal man tagge og vise at man er der – bvaaaaaaah. Men lad os se på de 1 mia. fluer…. de kommer her:

Engang var graffiti cooler end cool og havde et udsagn ligesom punken var en bevægelse med en ideologi og ikke bare noget musik, nogle forstyrrede teenagere spiller eller samspilsramte fædre, der har bygget et åndehul i øvelokalet. Ligesom man vidste hvad Ole Michelsen stod for, hvad man kunne læse i Politiken, Berlingske, hvor man skulle søge job, hvor mange penge man havde i lommen og så videre… Det handlede mest om hvad ting og folk stod for. PÅ en måde er der et stort problem med den måde internettet fungerer på – ikke sådan med at browse og sårn, men logikken i “ting på nettet” – det er ikke så meget hvad man står for, men hvor mange der følger en, hvor mange der har set, hvor mange der har læst osv = 1 mia fluer kan da ikke tage fejl…eller kan de?

  1. At være top 10 på Google er af en eller anden grund en kvalifikation. Det betyder ikke en prut – det betyder at….man er top 10 på Google. Det bør være basisantagelsen. I stedet er antagelsen at fordi Google siger det er hot, så er det bare godt. Men Google er jo bare en avanceret lommeregner, der ved nul og en fis om det der står på siderne. Det er lidt som når Netflix får proppet mystisk film ned i underlige kategorier, eller foreslår, som jeg ALDRIG kunne finde på at se, men de passer i genrekassen = Netflix’ genrekasse, ikke min. Og så er den god.
  2. Mange sider betyder at du er klog, energisk, vidende – nej, igen. Det betyder bare at du ikke havde et arbejde i en periode, at du konstant overarbejder, eller at du lavede noget andet mens du læste og derfor har produceret en maaaaaaaaaasse information som – tadaaaahhh – kan søges frem af Google og bruges til at imponere folk, der sjældent læser det, men bare ser: “Neeeeaaarrjjj, der er meget. Ham ringer jeg til, han må være klog.”
  3. Mange “followers”, visninger, besøgende, læsning, likes/SGO’er – betyder at noget er værd at læse. Nej, det gør det ikke. 1 mio. mennesker eller flere KAN tage fejl. Lad os antage at en person går hen til en dør, han tager i håndtaget – der er låst. 1.000 andre kommer efter ham og gør det samme – tager i håndtaget – døren er stadig låst. Internetlogik ville konkluderer:  “Dette er en interessant dør, 1.000 mennesker har besøgt den, prøv venligst denne dør” – på kort tid ville 2.000, 5.000, 10.000 have besøgt døren – stadig låst, men internettet ville fortsætte med at sende folk til den låste dør, kun for at forstærke effekten. Det er ikke muligt at gå tilbage til internettet og sige “men hvorfor, den er jo låst, og ingen ved hvad der er BAG døren. ” Så selvom de første 1.000 begik en fejl, så skelner nettet ikke altid og dermed forstærker internetlogik fejl. Et besøg fortæller intet om hvorvidt vi kunne lide maden i huset eller den oplevelse vi havde.
  4. God artikel! Han må være klog. Nej. Der er mange epigonister på nettet, der lige læste de samme 1-2 originale artikler, som alle de andre og tænkte “Ej, nogle gode pointer og råd, dem hapser jeg til min egen side.” Jeg har selv været ude for at en kommunikationsdirektør, dælme, kopierede en af mine artikler helt og satte sit eget navn på – Fy! En læser opdagede ham og gav mig besked. Der er ingen selvjustist på nettet. En god information er alles information. Det er den omvendte logik af den låste dør – problemet her er den samme som med piratkopiering – at kunne tilegne sig information = at eje den, sammen med retten til at fortælle det videre. Problemet er at vi stadig har en “det er min, og du må få den” idé og ikke “jeg har taget den, og du må også tage den”. På den ene side en del af internettets logik og styrke – hvem ejer egentlig noget som helst? Og på den anden side: kan du ikke nøjes med at se den, og så lade den ligge uden at du skal besidde den? Lidt ligesom avisen i toget – den går du jo heller ikke hjem og kopiere. Pointen er at man må researche lidt for at se hvor tingene egentlig kommer fra – man kan ikke tage det første og bedste for givet.

Så nej, man skal ikke spise lort, man skal tænke sig om, være bevidst om ikke bare hvad man læser, men hvem der har skrevet det. At noget er kopieret gør det jo ikke dårligt, men hvorfor ikke høre det fra hesten selv. Når du selv læser en “Mest læste” så skal du lige overveje at du bidrager til statistikken og lokke den næste i fælden. Hvorfor ikke se efter det som ingen andre ser 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: