Ratings virker ikke fordi…

Ofte kan man give ting på nettet karakter efter en 5-skala, dvs. 1-5. Det er dog en uhensigtsmæssig skala og måde at opdele det på, for de fleste har måske bemærket at verden i sin essens er middelmåddig. Vi er sådan lidt 3-agtige alle sammen. Men det er vi egentlig ikke helt alligevel. Vi giver gerne høje karakterer til noget, som vi synes fungerer – dvs. 4-5 stjerner – og lovpriser det eller er bare begejstrede upåagtet at l*rtet ikke altid fungerer, som det skal, fx ens iPhone eller Android-telefon (hvad står i’et i iPhone egentlig for…? Nå). Til gengæld slagter vi gerne noget med en 1’er, når vi er utilfredse, og vi lægger os gerne i slipstrømmen af de andre brokhoveder og punker med og trækker ting ned i sølet. Men det er slet, slet ikke det værste. Det værste er at skalaen ikke virker fordi vi godt kan lide at folk brokker sig, og vi elsker at læse hvad de egentlig brokker sig over. Det minder lidt om vores alle sammen mest elskede og forhadte filmanmelder…. Ole Michelsen, Mr. Bogart. Ham vidste man ligesom hvor man havde, og netop derfor var han en god anmelder. På samme måde har vi mere lid til produkter, der har en “ridse” i anmeldelserne, og vi vil gerne se hvad de brokker sig over, for så ved jeg om det er noget jeg selv ville beklage mig over, og på en eller anden mærkelig måde, gør det at jeg gerne vil købe det produkt – fremfor et der kun er skamrost. Ja, tro det eller lad være.

I mellemtiden….

Derfor er det stupidt, når så mange virksomheder jagter de gode anmeldelser. Det skal I slet ikke! I skal omfavne og tage imod de dårlige. I skal læse dem, tage dem ind, forbedre og si brokhovederne fra. Ingen laver noget der er perfekt, så lad være med at lege det. Og hvis I lader som om det er det, så bliver vi skeptiske. Så når virksomheder begår ratings, så virker det heller ikke fordi de tror at alt skal være iiiiihhh så disneygodt og fejlfrit. lad være. Det er spildte kræfter. Giv os et hak i porselænet, så vi kan se at I er mennesker bag, at I er på vej frem, at I vil os det bedste. Vi lever dagligt med l*rteprodukter – tænk på mp3-filer: l*rtelyd, det handlede om transport. Tænk på Windows: idiotisk styresystem, men de første brugere ville så gerne have Encarta encyklopædien gratis med og så var mængden ligesom på plads, og vi skifter ikke så let ligesom bank eller forsikringsselskab. Det virker, og vi ved ikke hvad man får.

Så hverken brugerne eller virksomhederne selv går efter noget, som man kan bruge, som det var tænkt.

Så må man låne

Lad os så prøve at regne lidt på et par karaktergivninger for at se hvordan det kunne fordele sig:

(2×1) + (2×3)+(2×4) = 16. Der er 6 angivninger dvs. 16/6 = 2,666666 . Systemerne bruger ikke decimaler, så det vil være 3 i snit. Lad os prøve med 3 meget glade, flere middel og få sure.

(2×1)+(4×3)+(3×5) = 27, der er 9 angivne karakterer, dvs. 27/9 = 3,0 = 3

(3×1)+ (10×5) = 53, der er 13 angivninger, 53/13 = 4,0769 = 4

(5×1)+ (8×5) = 45 -> 45/13 = 3,46 = 3

(2×1) + (6×4) + (10×5) = … = 4,2222222 = 4

(2×1) + (10×5) = … = 4,333333 = 4

Som det ser ud i de eksempler, så er det jo få sure, der kan ødelægge det perfekte projekt, og så skal der jo forholdsvis mange høje karaktergivninger til at komme ud af den middelmådige vurdering. Forholdet er at for hver 1 sur, der giver karakteren 1, skal der 9 der giver 5 for regnestykket rammer 4,6 og dermed holder en oprundning til 5 på den kommafrie skala. Så for hver der giver 2,3 eller 4 skal der forholdsvis flere 5’ere til at rammer de 4,6 (en matematiker kan sikkert lave en fin formel til dig, jeg er humanist).

Man kunne vel egentlig godt dele det hele ind efter 1-2-3 eller 1-3-5 for at påvirke en spredningstendens. Det vi gerne vil, er at brokke os eller lovprise og læserne vil gerne høre brokket, for er vi selv nogen der lovpriser et produkt, så gider vi ikke læse andres, med mindre vi står med noget l*rt og skal skifte teleselskab, tv-selskab, forsikringsselskab, tandlæge, læge, bank eller bil, så vil vi gerne høre andres meninger. Finten er, tror jeg, at en fejl eller mangel sætter os i stand til at træffe en beslutning – kan jeg leve med den fejl eller mangel? Hvis jeg har to helt ens produkter, så kan jeg ikke vælge – hvor mange vælger ikke vin efter hvor pæn etiketten er? Eller restaurant efter om der er mange gæster eller en særlig slags møbler? Vi skal have forskelle for at kunne vælge, og det giver den lille kritik os. Kom hid med meninger!

One thought on “Ratings virker ikke fordi…

Add yours

  1. Hvor fint og meta-agtigt. Der er en der har ratet indlægget i dag og givet 1 stjerne – modsvarer den første rating på 5 stjerner = 2,5 stjerner. God demonstration af pointen, synes jeg. Hvis du havde et team ville du enten fokusere – hvad de fleste gør – på den sure, så vedkommende tog al tiden. De kloge vil fokusere på den glade og give vedkommende al tiden og dermed skabe fremdrift. På et website har man bare et gråt bløp, der handlingslammer.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: