…for jøderne, eller for Jarlov?

I dag kl.11 sker der noget, der ligner første skridt til en fejltagelse. En demonstration for jøders ret til at gå med kalot på Nørrebro. Allerede der hopper kæden af for Jarlov – konservativ, der har taget initiativ til demonstrationen. Ikke alle jøder går med kalot (kippah). Det ligger i jødedommen at det er noget, man er født til at være, men omvendt kan man konvertere til jødedommen – hvilket gør de fleste forvirrede. Faktum er at man kan være buddhistisk jøde, ateistisk jøde, muslimsk jøde….osv. føderetten giver en knudret fællesmængde, men det er altså spillereglerne = kalotten er ikke at være jøde. Den er et stykke stof og tråd.

Underordnet: at gå med kalot er ikke at være jøde, så Jarlov demonstrerer ikke FOR jøderne, men for sin ret til at bære religiøse symboler synligt uden at blive udsat for chikane. Han kunne lige så godt demonstrere for sin ret til at gå med shorts i Folketinget.

Pointen er: det at lade en kippah være symbol for demonstrationen for jøder i Danmark er noget af det værste bavl. At ikke-jøder skal gå med kippah svarer til at jeg møder op på arbejde i burka eller med et bedetæppe under armen og vender næsen mod Mekka fem gange om dagen – bare for at vise min ret til at udøve en religion, jeg i øvrigt ikke tilhører. Det er en tåbelig verdsliggørelse af religiøs tro; reduceret til symboler, som ikke bidrager til noget, hvor der er behov for dialog med mennesker, hvor nogen har oplevet Israels overmagt (overmagt) i en tåbelig konflikt, hvor religiøse folk har sat egologik før Guds kærlighed. Alle er lige ringe i den konflikt. Jeg forsvarer ingen, men dialogen, der mangler, hvor missilerne falder ned.

Enhver form for ortodosk dyrkelse, der er til hensynsløs skade mod andre bør undgås. Hvis den vestlige verden ikke har indset, hvad den selv har udført i Guds navn, så er vi ilde stedt, hvis vi higer efter demokrati, menneskelighed og samvær. Havde vi blot glæden af Godzilla, så havde verden et fælles monster, vi kunne bekæmpe. Nu må vi tage til takke med vores egne indre dæmoner – og folk som Jarlov, der manifesterer deres ret på samme måde som muhammedtegningerne manifesterede en ret til at ytre sig – men til hvad nytte.

“Kan gøre” og “godt at gøre” er vel to ting, som selv vores børn bør lære? Fri er frihed under ansvar, men vi skal udøve begge dele. Kun at udøve sin frihed er ikke at tage ansvar. Jarlov udøver frihed. Vegetarmad, langborde og klapstole havde været langt bedre end at tage jøderne til indtægt for retten til at være som man vil og gå med det, man har lyst til, fordi man vil skilte med noget – Justin Bieber T-shirt eller Davidsstjerne, don’t care, just wear. Men hvis du tørrer røv i min Justing Bieber-trøje bare fordi du lige vil vise mig, at du kan, så har jeg æderbrandbrølemig også retten til at føle mig pisset på og hidse mig op – men jeg har også et ansvar.

Der er ca. 6.000 jøder i Danmark og ca. 200.000 muslimer i Danmark. På vores planet er der ca. 12 mio jøder og langt størstedelen bor i Israel og USA. Der er ca. 1,5 mia muslimer i verden. Kristendommen er den største religion med ca. 2,1 mia kristne. Tilsammen er det næsten 4 mia mennesker, der tror på den samme Gud.

Demokrati er ikke håndsoprækning og nedstemning. Demokrati er at lytte, at høre, at forstå, at acceptere, at værdsætte og først og fremmest, før alt andet: at være menneske og se den anden som menneske, før noget andet – ikke muslim, ikke jøde, ikke kineser, ikke araber, ikke palæstinenser, ikke tyv, ikke morder, ikke mand eller kvinder, men menneske, menneske. Som dig og som mig.

Her fortæller en ældre, erklæret dansk jøde, om hvad han tænker om demonstrationen:
http://www.b.dk/nationalt/det-kalothalloej-det-hoerer-ingen-steder-hjemme

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: